Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Latter og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
LATTER OG HUMOR
kan ikke nægtes. Men om det sker, beror ikke blot paa Sympa
tiens Grad, men ogsaa paa Graden og Arten af den Kontrast, der
er tilstede. Der kan jo være Modsætninger saa skarpe og bitre,
at de volde Saar, som ikke kunne læges. Der kan raade en over
vældende Skæbne, overfor hvilken al den Magt, som kan opbydes,
er Afmagt. Til denne Mulighed kommer jeg tilbage i en særegen
Undersøgelse, der er af afgørende Betydning for min hele Op
fattelse, nemlig Undersøgelsen af Forholdet mellem Humor og
Tragik (Kap. V).
Foreløbigt fremgaar det af den givne Karakteristik af de for
skellige Lattertyper, at hvad et Menneske ler af, beror paa, hvad
Slags Menneske han er. Et Menneskes Karakter aabenbarer sig
gennem hans Forhold til det Latterlige. Det have gode lagttagere
til alle Tider set. Det vil ikke være uden Interesse at anføre
nogle Udtalelser herom.
Platon forlangte, at hvad man fandt latterligt, skulde ikke be
stemmes ved, hvad Sanserne vise os, men ved hvad Tanken sæt
ter højest (Staten V, p. 452 D).
Thomas Hobbes siger (Leviathan cap. 6): „Me*gen Latter er
Tegn paa en lille Aand (pusillanimitas). Ejendommeligt for en stor
Aand er det derimod at bringe Hjælp og at befri Andre for Foragt,
men at sammenligne sig selv med de største Mennesker alene."
«Gennem mit hele Liv," siger Lichtenberg (Vermischte Schrif
ten, I p. 173), „har jeg fundet, at et Menneskes Karakter ikke
kan erkendes bedre end af en Spøg, han tager ilde op."
Goethe siger (i sine „Maximen und Reflexionen"): -Menne
skene kundgør, ikke deres Karakter klarere end ved, hvad de fin
de latterligt. Det sanselige Menneske ler ofte, hvor der ikke er
Noget at le af. Hvad der saa gør Indtryk paa ham, saa lægger
hans indre Velbehag sig for Dagen. Forstandsmennesket finder
næsten Alt latterligt, Fornuftmennesket næsten Intet." — Og i et
af sine Epigrammer siger han (hvad der bekræfter Lichtenberg’s
Ytring og er af Betydning for Humorens Psykologi og Etik): „Den,
der ikke kan have sig selv til Bedste, hører sikkert selv ikke til
de Bedste."
Carlyle siger (Sartor Resartus I, 4): „ Intet Menneske, der én
Gang har let af sit fulde Hjerte, kan være helt uforbederligt slet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
