Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Latter og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 HARALD HØFFDING
Hvor Meget ligger der ikke i Latter — den Chiffernøgle, hvor
med vi kunne dechiffrere hele Mennesket! Det Menneske,
der ikke kan le, er ikke blot istand til at øve Forræderi, List og
Rov; men hele hans Liv er allerede Forræderi og Bedrag."
14. I det Foregaaende er Humor bleven beskrevet som et en
kelt Led i den hele Række af Latterformer. Og fordetmeste be
handles Humoren under Latterens Psykologi; saaledes ogsaa i
den Fremstilling af Psykologien, jeg har givet. Men den adskiller
sig fra de andre Latterformer ved sit Grundlag, ved i højere Grad
end de at have Karakteren af Totalfølelse. Den forudsætter mere
end de andre Former Livserfaring og Eftertanke, en Skærsild, i
hvilken Livets Modsætninger og Tilværelsens stridende Kræfter
have øvet deres Indflydelse paa Sjælelivets inderste Kærne. Det
Store og det Smaa, det Ophøjede og det Lave, det Lyse og det
Mørke, Alt har afsat sit Spor, og Eftertanken har besindet sig paa
Livets almene Love.
Hvad enten Grundlaget er den Overlegenhed, der udelukker
Foragt, eller det Højsind, der som en naturlig Ting bærer Andres
Byrde, eller det Vemod, der er Frugt af rige, men smertelige Er
faringer, eller den Længsel, der er rettet mod et stort Maal, eller
den Forstaaelse, der ser Alt indordnet i stor Sammenhæng, eller
den Sympati, der føler Livets Puls i det Ringeste som i det Stør
ste, — saa er der en Mulighed for Smil eller Latter overfor Alt,
der i Virkeligheden eller tilsyneladende optræder som Modsæt
ning til, hvad der optager Sindet. Livets Modsigelser, Disharmo
nier, Skuffelser og Sorger fortone sig overfor det Grundlag og
den Baggrund, som bestemmer de enkelte Oplevelsers Virkning.
En Hovedsag for den Latterform, der har Humorens Karakter, er
det, at Forholdet til Livet er positivt, eller at den Leende eller
Smilende her i hvert Tilfælde tager sig selv med. Overfor den
store Maalestok der anlægges, forsvinder tilsidst den skarpe Mod
sætning mellem det Store og det Smaa. I den store Humor høre
vi selv, med hele vor Personlighed og hele vor Stræben, med til
det, som finder sin Retfærdiggørelse ved Digterens Ord
„det Ringeste forsvarer
sin Plads i Livets Krans."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
