Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ironi og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 HARALD HØFFDING
risten helst udtaler sig spøgende og indirekte ; derved værner han
om sine indre Opgaver, forbeholder sig det fortsatte Arbejde med
dem. Dertil kommer saa Værdiens Forhold til Virkeligheden, og
med det en ny Række af Opgaver. Virkeligheden kan, som Er
faring viser, stride mod vore Værdier, eller forholde sig aldeles
ligegyldigt overfor dem. Derfor behøve vi ikke at opgive den
Tro paa Værdiernes Gyldighed, der viser sig i fortsat Arbejde
paa at virkeliggøre dem; men vi blive mere forbeholdne
med at bekende, og den spøgende eller indirekte Form tilbyder
sig da naturligt. Ved at bruge den lukke vi os ikke absolut inde;
den Erfarne og Kyndige vil kunne tyde Alvor ud af Spøgens
Text. Selve Spøgen er dog ikke blot en Tilflugt, en Udvej. Gen
nem den godtgør Sindet sin Overlegenhed over de ModsigelSer
og Modsætninger, det har at kæmpe med under den inderlige
Fastholden af det, der gør Livet værdt at leve. I alle Humorens
forskellige Former (som vi i næste Kapitel ville vende tilbage til)
træder dette Træk frem.
Af størst Betydning er her Modsætningen mellem Værdiernes
Verden og Virkelighedens Verden.
Stiller man sig paa et rent Erfaringspunkt, staar Virkelighedens
Verden som langt mere omfattende end Værdiernes Verden. Det
Værdifulde er kun en Del, maaske en forsvindende lille Del af
Virkelighedens Verden. I stor Stil traadte dette frem, da det
gamle Verdensbillede med dets hyggelige Overskuelighed indenfor
en afsluttende Ramme opløstes, og det gik op for Bevidstheden,
at det er umuligt at fastslaa Grænser for Verden. Engle kunne
nu ikke mere stige op og ned fra Værdiernes Himmel til Virke
lighedens Jord, og der kan ikke mere paavises noget absolut Cen
trum, hverken hvad Værdi eller hvad Virkelighed angaar. Som en lille
Oase staar nu Værdiernes Rige i Modsætning til Virkelighedens
store Ørken. Eller lad mig bruge et andet Billede, der er hentet
fra en Dagbogsoptegnelse.
„Det er koldt og raat idag. En skarp Vind farer gennem de
bladløse Træer. Men denne samme Vind frembringer i Æols
harpen paa det Hus, jeg bor i, stemningsfulde Toner, en lang,
dyb, beroligende Klang. Saaledes kan Værdiernes Rige aabenbare
sig midt i Virkelighedens raakolde Verden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
