- Project Runeberg -  Den store Humor : en psykologisk Studie /
93

(1916) [MARC] [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRAGIK OG HUMOR 93
laa til Grund. Goethe mente, at Humor ikke havde noget Hold
eller nogen Lov i sig selv og derfor let tidligere eller senere ud
artede til Tungsind eller ondt Lune. (Brev til Zelter. 30. Oktober
1808). Han erklærer endog, at den, hvem det er bitter Alvor med
Livet, ikke kan være Humorist; — Humoristen er, mener han,
mere optagen af sin egen Stemning end af sin Genstand. (Unter
haltungen mit Kanzler von Miiller. 6. Juni 1824) 1). — Hvad Goethe
taler om, kan aabenbart ikke være Humor som Totalfølelse, til
virket gennem Oplevelser af aktiv og passiv Art.
I Modsætning til det Begreb om Humor, som Goethe forud
sætter, staar Solger’s og Kierkegaard’s Begreb om Humor som en
paa Alvor som Grundlag og med Forstaaelse som Baggrund ud
viklet Livsanskuelse eller Livsstemning, der ikke lader sig det
Ophøjede berøve, fordi det har Sammenhæng med det Lave og
Ringe, men formaar at forene Smilet ved dette med Begejstringen
for hint. Paa en meget klar Maade har Kierkegaard udtrykt sin
Opfattelse ved at give Humor Plads i «Stadiernes" Række efter
det etiske Stade og foran det religiøse. Det var for ham Heden
skabets Kulmination, at det havde Aandsstyrke til at se det Ko
miske og det Tragiske forbundne til Enhed. Humor var for ham
det sidste Livsstade før Troen. Selvfølgeligt tænkte han kun paa,
hvad der i det Foregaaende er kaldt den store Humor, ikke paa,
hvad han betegnede som den umodne Humor, der kun er Frisk
fyreri, et æstetisk Raffinement, der overspringer det Etiske 2).
Der gives en «æstetisk" Maade at tåge Livet paa, som ikke har
Karakter af stor Humor. Man stiller sig da udenfor Livet som ren
Betragter og Tilskuer, maaske som lidenskabelig Tilskuer, idet det
kan blive en Lidenskab at se paa Tingene uden at træde i person
ligt Forhold til dem og uden at agte paa, om de gribe ind i
andre personlige Væseners Ve og Vel. Man føler maaske netop
en Trang til at trække sig ud af ethvert praktisk Forhold til Tin
gene for at leve i Fantasien. Denne Art af æstetisk Følelse er
beslægtet med intellektuel Interesse, kun at den mere gaar ud
*) Alligevel beundrede Goethe Sterne. Han fandt hans Humor uefter-
lignelig. Men han tilføjer: «Ikke enhver Humor befrier Sjælen." (Spriiche
in Prosa).
2) Skrifter, VI, p. 393, 405, 414. — VII, p. 249 f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:54:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhhumor/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free