Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 HARALD HØFFDING
paa at leve i Billeder, medens den intellektuelle Trang søger Be
greber og Love. Spørgsmaalet er, om en saadan æstetisk-intellek
tuel Interesse kan udfylde hele Personlighedens Liv uden at ind
snevre og udtørre det. Goethe’s Protest mod, hvad han forstod ved
Humor, motiveres ved dette Spørgsmaal. Baade i videnskabelig
og i kunstnerisk Virken er det kun en Del af Personligheden, der
er i Funktion. Men hvorledes forholder Tanke og Fantasi sig til
den Glæde og Sorg, den Begejstring og Harme, den Ophøjethed
og Nedstemthed, som vækkes ved den egne personlige Skæbne
eller ved de Erfaringer, som gøres om Kaarene for de Interesser,
der gøre Livet værdt at leve? Her kræves en omfattende Syntese,
selve Personlighedens Syntese, indenfor hvilken de intellektuelle
og æstetiske Synteser skulle finde deres Plads 1). Den Totalfølelse,
som bliver herskende hos et Menneske, selv hos den største
Videnskabsmand eller Kunstner, bestemmes nok saa meget ved
det, der oplevedes udenfor den særegne intellektuelle eller æste
tiske Sfære, som ved det, der oplevedes indenfor disse 2). Oplevel
ser af mere individuel Art ville virke med til at bestemme den
raadende Totalfølelse, og desuden have baade Videnskaben og
Kunsten deres aabne Steder, hvor de peger tilbage paa andre
Sider af det personlige Liv og indtage deres Plads indenfor dette
som Helhed. Det er Mennesket, ikke blot Videnskabsmanden eller
Kunstneren, der faar Udtryk i Livstypen eller Stadet. Den store
Humor er en af de mulige Livstyper (Stader, Personlighedssynteser).
Det er ikke i sig selv nødvendigt, at der er en stor Afstand
mellem Mennesket og Videnskabsmanden eller Kunstneren. Hos
de Største kunne de staa hinanden nær. Men denne Nærhed er
ikke selvfølgelig og kan forudsætte stort Arbejde. Det er i en vis
Forstand menneskeligt, «altfor menneskeligt", at indrette sig saa
ledes, at Aandsarbejdet bliver Noget for sig, som man skyder til
side, naar man har lukket Døren til sit Arbejdsrum for at deltage
i Livet og tåge, hvad det bringer. Men naar den Dør er lukket,
staar det nye Arbejde tilbage at væve Arbejdet og dets Frugter
ind i Livet som Helhed. Ellers biver det let en ynkelig Livstype,
J) Smlgn. min Afhandling Aandelig Kultur. (Mindre Arbejder. Tredie
Række).
2) I Kap. IX vende vi tilbage til dette Punkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
