Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 HARALD HØFFDING
linger om Ufuldkommenhed, Ulykke, Ringhed, Utilstrækkelighed.
Intet i os eller udenfor os synes at have Værdi. Selv om der
ellers staar en Tankeverden til vor Raadighed, er det i den hypo
kondre Tilstand, som om den aldrig havde existeret, eller som om
det var en Indbildning, at vi levede i og for den. En gråa Ens
formighed hersker, og den frugtbare Modsætning mellem det Store,
vi saa op til, og det Smaa, vi smilede ad, denne Modsætning, der
er Betingelsen for Humor, er udvisket. Snart er det det Store, der
ikke kan gøres nærværende, snart er det det Smaa, der ikke kan
ses i dets Værdi. Det daglige Livs Opgaver og Begivenheder staa
som ligegyldige, gråa, fortrædelige, hindrende. Selv om Tanken
om det Store ikke er forsvunden, bringes de smaa Ting dog ikke
i Forhold til det, hverken i Kontrastens komiske eller tragiske
Forhold eller i Sympatiens og Forstaaelsens inderlige Forhold, end
sige i alle disse forskellige Forhold paa én Gang. Skulde der ogsaa
falde et Lysskær ind i denne Taage, saa bringer det dog ingen
Glæde.
Paa sit Højdepunkt bliver Hypokondrien til den acedia, den
Utilgængelighed for kraftigt Aandsliv, som i Middelalderen regne
des til Dødssynderne. Dånte satte acediosi i Helvede, hvor de
rode i Dyndet, og lader dem sige (Helvede VII, 121 — 124):
Lidet glade
var vi, hvor Solen skinned mildt paa Enge,
ti Mismod ulmed i vor Sjæl den lade;
nu maa vi drøveligt i Dyndet hænge!
De gamle Mystikere og Helgener kendte vel denne Tilstand og
betragtede den som Djævelens Værk. Selv om de ellers ønskede
sig Lidelse for derigennem at vise deres Tapperhed og Tro, saa
var denne Art Lidelse dog kun af det Onde, fordi den var ufrugt
bar; den bragte dem, som de udtrykte sig i deres mystisk-erotiske
Sprog, ikke til „at føde". Den gør Handling umulig 1). Boccacio
beskriver den i sin Kommentar til Dånte saaledes: «Et saadant
Menneske er ikke istand til at tåge noget Initiativ, og nødes han
til det, kan han dog Intet fuldbyrde. Hans Liv flyder hen, som om
l)Joly: Psychologie des Saints. Paris 1898, p. 187 f. — Vie de Ste.
Terese, écrite par elle-méme. Chap. XXX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
