Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 HARALD HØFFDING
og Ulykke gaa deres Gang gennem Verden ifølge de samme Love.
Ondskaben kan blive saa stor, at man fristes til at tabe Troen
paa Godheden, og Ulykken kan synes saa overvældende, at Alt
synes at være i Opløsning. Der kan være Anledning til at udbryde
med Cordelia, da hun hører om Søstrenes Adfærd overfor den
gamle Fader: Let pity not be believed! (King Lear IV, 3, 30), og
med Kent og Edgar, da den gamle sindssyge Konge kommer bæ
rende med Cordelias Lig: Is this the promis’d end, or image of that
horror? (King Lear V, 3, 203). At Shakespeares Hjerte er med i
alt dette, mærkes gennem den hele Stemning og gennem enkelte
gribende Ord. Hans Skildringer ere som Krystallisationer, der have
dannet sig under Indflydelse af den dybe Bevægelse, hans Ople
velser have voldet i hans Sind. Vi staa her ved Kunstens aabne
Sted, hvor vi fra det historisk foreliggende Digterværk komme til
at se ind i Digterens eget Sjæleliv, saaledes som dette stemtes
ved, hvad der vederfores ham, eller hvad han saa i sin Kreds.
Shakespeareforskere mene, at i den Periode af hans Liv, i hvilken
hans mægtigste Tragedier fremkom, og som blev hans Produk
tions Højdepunkt, har der for ham eller i hans Kreds fundet ry
stende Begivenheder Sted. Det er gaaet ham som Dånte: han har
været i Helvede 1). Af hvilken Art disse Begivenheder have været,
derom kan man maaske danne sig en Forestilling gennem de to
tragiske Hovedmotiver, der fremtræde i hans Værk 2). Det ene
Motiv er skønne og ædle Naturers Forhold til en haard Om
verden. Det andet er voldsomme og dæmoniske Naturers For
hold til en Omverden, de søge at bøje efter deres Villie. Hvis
den Karakteristik af Shakespeare’s Personlighed, som A. C. Brad
ley har givet i sin Afhandling «Shakespeare the man" (Oxford
Lectures on Poetry) er. rigtig, saa har han selv hørt til de aabne
og fine Naturer, som Verdens Stød saa let ramme, og som ogsaa
stærkt paavirkes af, hvad de opleve af Sammenstød og mørk
Skæbne omkring sig. Men han har ikke ligget under for det
x) Veronas Kvinder pegede paa Dånte, naar han gik forbi, og sagde:
„Der gaar han, som har været i Helvede." Den danske Oversætter af
Vita nuova, Joh. Dam, føjer til: «Dette var ikke Ironi; han havde været
i Helvede, og Alle vidste det".
2) A. C. Bradley: Oxford Lectures on Poetry, p. 305.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
