Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 HARALD HØFFDING
oplevet eller set paa nærmere eller fjernere Hold. Fra denne Forudsæt
ning gaar ogsaa Georg Brandes ud i sin Bog om Shakespeare, hvis
Hovedfortjeneste iøvrigt ligger i de fine Analyser af de enkelte Værkers
Indhold. Derimod negtes denne Forudsætning bestemt af Shakespeare’s
lærdeste og mest kritiske Biograf, Sidney Lee. „De biografiske Etterret
ninger," siger han (A Life of William Shakespeare. New edition. 1915,
p. 417), „yde ingen Støtte for Antagelsen af en længere personlig Erfaring
om tragisk Lidelse. Ej heller støttes denne taagede Teori af den hele
Retning i hans literære Arbejde ... At søge Nøglen til Shakespeare’s
triumferende Erobring af Tragediens Tinder i hans personlige Erfaring,
som jo nødvendigvis maa have været begrænset, det er at undervurdere
hans skabende Evne og dens magiske Kraft." — Men Spørgsmaalet er jo
netop, om høj kunstnerisk Skaben er psykologisk mulig, uden at der ligger
Livserfaringer til Grund. Og hvis dette maa benegtes, vil jo Antagelsen
af, at Digteren havde bygget paa saadanne, ingenlunde føre til at tænke
ringere om hans Kunst. Snarere maatte man beundre, at Kunsten har
kunnet forme de alvorlige Emner paa saa fuldkommen en Maade.
28. Gives der en absolut Tragik? Gives der Skæbner, ved
hvilke Smerte og Undergang blive det sidste Ord? Hvis det er
saa, staa vi her ved en Grænse for den store Humor. Og er der
en Grænse, maa Humoristen selv anerkende den, og den maa
øge hans Vemod og gøre hans Smil mindre lyst, om der over
hovedet endnu bliver Mulighed for Smil.
I et Brev til Zelter siger Goethe: «Jeg er ikke født til tragisk
Digter, ti min Natur er harmoniserende («conciliant"). Derfor
kan det rent tragiske Tilfælde ikke interessere mig, da det egent
ligt i sin Grund maa være umuligt at harmonisere." I sine Sam
taler med Kanzler v. Muller kommer han tilbage til denne Tanke.
«Alt Tragisk beror paa en Modsætning, der ikke kan udlignes.
Saasnart der indtræder Udligning, eller den ses som mulig, for
svinder det Tragiske." «Tragisk kalder jeg en Situation, af hvilken
ingen Udgang er mulig, ingen Forsoning («Komposition") tænke
lig." (Unterredungen mit Kanzler v. Muller. 6. Juni 1824 og 2. Juli
1 830). Han kritiserer Hegel’s Opfattelse af det Tragiske som be
roende paa en Konflikt mellem to hver for sig berettigede Magter.
Hegel’s Yndlingsexempel var «Antigone", hvis Hovedemne efter
hans Opfattelse var Konflikten mellem Familie og Stat. Saadanne
Sammenstød finde jo Sted indenfor en og samme etisk Helhed;
Familie og Stat ere begge Led i Menneskehedens Liv, og idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
