Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 HARALD HØFFDING
rakter «Rædsel og Medlidenhed" antage, naar de ere blevne «ren
sede". A. W. Berm har derfor kaldt ham en slet Psykolog 1). Men
Sagen er maaske, at Grækerne ikke havde den Forstaaelse af
Sindets Metamorfoser og Følelsernes Forskydninger, som senere
er vunden. Hvad Aristoteles ikke har kunnet udtrykke paa sit
psykologiske Sprog, kan netop have været det, Berm selv hævder,
at Medlidenheden overfor heroiske Karakterer gaar over til Be
undring, og overfor milde og opofrende Karakterer til Kærlighed.
Og Rædselen maa antages at gennemgaa en tilsvarende Forandring 2).
Rædsel og Medlidenhed forsvinde ikke, men «renses" ved at blive
Elementer i en mere kompleks Følelse 3).
29. I Tragiken har Humoren en af sine Grænser. Humoristen
bøjer sig ikke som den tragiske Helt sammen om Saaret. Hans
Saar ere ikke dødelige og behøve ikke at forjage Smilet. Den
tragiske Helt kan vise Storhed selv i Undergangen, men Smerten
og Sorgen udelukke Smilets Mulighed.
Humoristen véd, at Livet har sine Tragedier ligesaa vel som
sine Komedier. Hans Livserfaring, baade den, der skyldes per
sonlig Skæbne, og den, der skyldes Oplevelse af Andres Skæbner,
kan være rig og omfattende. Og hans Stræben gaar, bevidst og
übevidst, ud paa at lade de store Modsætninger faa deres beret
tigede Indflydelse paa den totale Stemnings Klangfarve. Men han
maa indrømme, at hvor det Tragiske er af en saadan Natur, at der
ingen Kraft eller Plads er til at lade Sindets lyse Elementer faa
Indflydelse, der er ingen Organisation eller Sammensmeltning
mulig. Den kosmiske Harmoni, som Humoristen bevidst eller übe
x) Aristoteles’ Theory of Tragic Emotion. Mind. 1914, p. 89.
J) Berm fortolker Aristoteles saaledes, at Medlidenheden gaar over til
Rædsel, og at denne saa beroliges ved, at den kunstneriske Stemning
(plot-interest) faar Overhaand ved, at man véd sig selv i Sikkerhed. Jeg
kan ikke finde Noget herom i Texten. Det er baade Rædsel og Medliden-
hed, der „renses".
’) I den nyeste Tid har den af Freud grundlagte «Psychoanalyse" hæv-
det, at visse Former for Sindssygdom kunne helbredes, ved at en smerte-
lig Oplevelse, i hvilken den egentlige Grund til Sygdommen laa, drages
klart og bestemt frem for Patientens Bevidsthed, som derved «renses".
Metoden kaldes da ogsaa Katarsis, samme Udtryk, som Aristoteles bruger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
