Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tragik og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRAGIK OG HUMOR 109
helt andet Grundlag end deres eget. Og dog ville Mange have
gjort den Erfaring, at jo mere de have frigjort sig fra dogmatiske
Forudsætninger, og tillige fra de antipatiske og polemiske Stem
ninger, som Arbejdet paa Frigørelsen let avler, des mere over
bevises de om, at der gives et selvstændigt menneskeligt Aands
liv, der har udviklet sig historisk under Indflydelse fra mange
Sider, fra Religion og fra Videnskab, men først og fremmest fra
og i Livet selv, et Menneskeliv, der igen kan fremtræde i meget
forskellige Typer. En af disse Typer er det særlige Emne for
denne Afhandling.
Hvad nu Humoristen angaar, vil det neppe ligge ham meget
paa Sinde, om man vil kalde ham religiøs eller ikke. Han vil
maaske forholde sig humoristisk overfor de forskellige Forsøg paa
at sige, hvad Religion «egentligt" er. Dog vil han (det maa jeg
selvfølgeligt mene) ikke have Grund til Humor overfor mit reli
gionsfilosofiske Forsøg, da den af mig foreslaaede Definition ud
trykkeligt opstilles dels som en religionshistorisk Hypotese, dels
som en psykologisk Hypotese. Han vil maaske endog føle et vist
Aandsslægtskab overfor min Opfattelse af Religion som Tro paa
Værdiens Bestaaen. Ti den store Humor bliver kun mulig ved en
Fastholden af, at Værdien i Tilværelsen ikke forsvinder, fordi
enkelte i Erfaringen givne Værdier forsvinde.
Det er et religionshistorisk Faktum, at Menneskers Tro be
stemmes ved, hvad de i deres Liv have lært at tillægge Værdi.
Guderne staa som de Magter, der hævde disse Værdier, og Him
melen er Indbegrebet af de Værdier, man kender. Naturligvis kan
man i sine Undersøgelser af de historisk givne Religioner holde
sig til de udvortes Kultusformer og Dogmer uden at spørge om,
hvilke psykologiske Forudsætninger de hvile paa. Man kan være
en meget lærd Mand uden at være Psykolog. Men det er i hvert
Tilfælde et Forsøg værdt, om man ikke skulde kunne trænge ind til
det psykologiske Grundlag. Det er selvfølgeligt, at jo mere vi gaa
tilbage til primitive Religionsformer, des mindre Oplysning vil
man kunne faa om den Maade, paa hvilken de organiserede Kul
tusformer ere blevne til. Selv en saa elementær Religion som den
centralaustraliske kendes kun som et færdigt Hele. Og dog maa
den have havt sin Udviklingshistorie ligesom alt Andet i Verden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
