Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Forstaaelse og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSTAAELSE OG HUMOR 115
orientere sig i Verden, at skeine mellem, hvad der er lagttagelse,
hvad der er Erindring, og hvad der er Fantasi, vil føre Mennesket
til at se sig selv som Led i en stor Sammenhæng. Hvad han kal
der Virkelighed, bliver da den Helhed, han bevidst eller übevidst
danner af de lagttagelser og Erindringer, der staa til hans Raadig
hed. At der existerer en Virkelighed for ham, viser han gennem
de Handlinger, han foretager; de forudsætte jo, at han mener sig
staaende overfor Noget, som er Andet og Mere end hans egne
Forestillinger og Fantasier. Her gælder det gamle simple Kende
mærke: Vis mig din Tro af dine Gerninger! — Hvor stor den
Helhed er, der for den Enkelte udgør Virkeligheden, og hvor fast
den er sammenføjet, kan være højst forskelligt. Derfor ere de
menneskelige Virkelighedsbilleder saa forskellige. Men den Lov,
efter hvilken de dannes, er stedse den samme, lige fra de Vildes
animistiske Naturopfattelse til den moderne Videnskabs lovbundne
Kosmos. I Bestræbelsen for at sammenarbejde saa mange lagt
tagelser og Erindringer saa nøje som muligt, kundgør det store
Sandhedsbegreb sig, der under forskellige Former og i utal
lige Grader ligger til Grund paa alle Trin af menneskeligt
Aandsliv.
Humoristen er Realist. Hans Ophøjethed over det Enkelte har
Virkelighedens store Sammenhæng til Baggrund. Derpaa beror
det, at Humor (særligt Shakespeare’s Humor) kan kaldes Troskab
mod Virkeligheden. Troskab hviler paa den Forudsætning, at den
eller det, jeg er tro imod, forbliver Et med sig selv under alle
Omskiftelser, udvikler sig i Kontinuitet med sig selv. Ingen en
kelt lagttagelse er her nok. Der maa, uvilkaarligt eller med fuld
Bevidsthed, dannes en Forestilling, en Opfattelse, som kan
svare til alle de forskellige lagttagelser, hvori Troskabens Gen
stand træder frem, en saadan Forestilling, som jeg i min Psyko
logi har kaldt en typisk Individualforestilling. Troskaben forud
sætter, at denne Forestilling stadigt vil gælde, at den Lov, hvor
efter Genstanden hidtil har udviklet sig, vil være Udtryk for dens
Udvikling fremdeles. Og Troskaben selv bestaar da i en Kon
tinuitet i vor egen Færd, der svarer til Kontinuiteten i Genstan
dens Væsen. Det er hverken for Genstandens eller for selve Tro
skabens Vedkommende Uforanderlighed, der forudsættes; Forud
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
