Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Handling og Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at begrave sin Broder, og herved viser Kraft og Mod, men senere,
da hun skal lide Døden, jamrer over sin tidlige Død. Der er dog
ingen Modsigelse i, at hun nu, efter at have gjort, hvad hun ansaa
for sin Pligt, og derved vist en kæk Trods, nu optræder som den
græske unge Pige, hun i Virkeligheden er. Der er ingen
Modsigelse i, at Orkestret lyder igen, efterat den ved en bestemt
Situation motiverede Solo er endt.
Kun viser Erfaring, at det i Sindelagets mere harmoniske Tider
ikke altid er let at forstaa, hvad man under en pludselig
Sindsbevægelse uvilkaarligt udførte, idet der paa en Gang vaktes Trang
og Evne. Handlingsøjeblikkene frembyde den største
Koncentration, Sjælelivet raader over; her er den inderligste Samling af alle
Sindets Kræfter i én eneste Retning. I Beslutningsøjeblikket kan
Koncentrationen stige til Ekstase. Intet Under da, at man senere
hen ikke forstaar den Iver, den Begejstring, eller den Hidsighed,
eller den Kraft, man i saadanne Øjeblikke har udvist. Man kan i
Erindringen svimle ved det, der under Oplevelsen eller
Udførelsen ikke vakte Svimmelhed. I Handlingsøjeblikket var der
Sindsbevægelser fremme, der traadte i Modsætning til det
ellers raadende Sindelag og for en Stund lagde Beslag paa al
Energi.
En ivrig Fjeldbestiger fortalte Ludvig Feilberg (Samlede
Skrifter p. 736) om en farlig Nedstigen fra en høj, iset Skrænt.
„Naar jeg siden,“ tilføjede han, „tænkte tilbage paa den Gang, da
jeg, skubbende mig forsigtigt nedad paa Bagen, søgte at nærme
mig Kanten af Afgrunden saa meget, at jeg kunde se ned,
paakom der mig en Følelse af Rædsel. Det var egentligt mærkeligt,
ti i selve Øjeblikket var der ikke Tale om nogen Rædsel . . . .
Man havde andet at bestille.“ — Antropologen G. H. Schneider
beretter et lignende Træk fra egen Erfaring. Under en botanisk
Udflugt paa Kreta blev han angreben af nogle bevæbnede Hyrder
og kunde kun redde sig ved en halsbrækkende Flugt ned over
en stejl Skraaning. „Fra Blok til Blok sprang eller snarere
styrtede jeg, ofte i farlige Hop, i Dødsangst ned over Bjerget og naaede
saa den nærmeste Landsby . . . . Senere kunde jeg kun forbavses
over min ufejlbare Sikkerhed ved de farligste, rask paa hinanden
følgende forskellige Spring fra Sten til Sten, og dog kunde der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
