Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR OG FILOSOFI 147
Digter, der har givet de mest gribende Billeder af Livets Mod
sætninger, og som har havt den dybeste Forstaaelse af, hvorledes
den maa være tilmode, der gennemlever og gennemrystes af disse
Modsætninger. Sokrates og Shakespeare ere de to største Hu
morister. Den Ene koncentrerede sit Liv om en eneste Opgave;
den Anden havde Livets rige Fylde til sit Grundlag.
Hermed er naturligvis ikke sagt, at Filosoferne gennemgaaende
skulde have manglet Totalfølelse. Men deres Totalfølelse faar
væsentligt Karakteren af Erkendelsesglæde, af intellektuel Be
gejstring over at finde tankemæssige Synspunkter for Tilværelsen.
Deres Totalfølelse er altsaa forskellig fra den, vi undersøge i
denne Afhandling. Men denne Forskel er saa karakteristisk, at
det vil kunne tjene til Belysning af vort Emne at dvæle nærmere
ved den.
44. I mit første Studenteraar var jeg tilstede ved en Doktor
disputats, hvor Sibbern med stort Eftertryk hævdede Urigtigheden
af Kierkegaard’s Opfattelse af Sokrates som Ironiker. I Modsæt
ning dertil slog han fast, at Sokrates var Humorist. De to Ting
udelukkede ifølge Sibbern hinanden. Og overfor Kierkegaard
havde Sibbern utvivlsomt Ret heri. Kierkegaard har jo ogsaa selv,
især i «Uvidenskabelig Etterskrift", korrigeret den Opfattelse han
havde gjort gældende i sin Afhandling «Om Begrebet Ironi med
særligt Hensyn til Sokrates". (Se ovenfor § 16 og § 18). Denne
Berigtigelse hænger sammen med den tidligere omtalte udfør
ligere Undersøgelse af Forholdet mellem Ironi og Humor i
«Uvidenskabelig Etterskrift". Naar Sokrates her bestemmes som
Etiker med Ironi til Inkognito, men hen til Grænsen af det Reli
giøse, saa betyder det, ifølge Kierkegaards egen Lære om «Sta
dierne", at han var Humorist, ti Ironien ligger i «Stadiernes"
Række foran det Etiske, og Grænsen mellem det Etiske og
det Religiøse er netop det Sted, hvor Humor ifølge Kierke
gaard har sin Plads i Rækken. (Skrifter VII p. 73 og 437). Alle
rede i «Stadier paa Livets Vej" (VI p. 342) hedder det, at So
krates’ Alvor var skjult i Spøg. Men Alvor skjult i Spøg er Humor.
— I sine «Papirer" (udg. af Heiberg og Kuhr, VI p. 118) korri
gerer Kierkegaard med særligt Eftertryk Disputatsens Opfattelse,
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
