Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUMOR OG FILOSOFI 153
mellem hvilke der tilsidst maatte træffes et Valg. Og for Platon
var der ingen Tvivl om, hvor den sande Værdi laa.
Hans Totalfølelse blev intellektuel Begejstring, Erkendelses
glæden, som vaktes ved Tankens Arbejde paa at naa til de evige
Ideer og derved hæves op over Forandringens Strøm.
Alligevel faar Platon stor Betydning for Udviklingen af den
Totalfølelse, hvormed vi have beskæftiget os, ved sin store Tanke
om Tilværelsen som en stor Tingenes Orden, i Forhold til hvil
ken Menneskelivets Begivenheder stode som forsvindende. Der
med var en intellektuel Baggrund given, som muliggjorde en
Humor af anden Klangfarve end den sokratiske. Men Platon var
saa optagen af Udarbejdelsen af denne Baggrund, og saa be
gejstret for den, at der ikke blev Tid og Kraft til at lade den
psykiske Sammenhæng mellem denne Baggrund og Op
levelserne i Erfaringens Verden komme til dens fulde Ret.
Der manglede desuden det positive Forhold mellem Ufor
anderlighed og Foranderlighed, som først den nyere Tid skulde
bringe.
Naar saa godt som al Energi tilflyder en enkelt Side af Sjæle
livet, bliver der naturligvis saa meget des mindre Energi tilovers
til de andre Sider. Derved forstaas, at de, der ere mest optagne
af at udarbejde og gennemarbejde den intellektuelle Baggrund
for Livet, ikke selv komme til at staa som Repræsentanter for
den store Humor. Vi staa her ved en ny Grænse for Humor som
Livsanskuelse eller Livsstemning, forskellig fra de Grænser, som
paa den ene Side Tragiken, paa den anden Side Handlingen
satte. Den Grænse, det intellektuelle Arbejde kan sætte, kommer
ikke udefra. Den store Humor behøver ikke at forudsætte en
dogmatisk, en Gang for alle afsluttet Baggrund, der skulde ude
lukke fortsat intellektuelt Arbejde. Tvertimod vil den store Hu
mor, som vi have set (§ 34—35), drage den faktisk vundne Ér
kendelse med ind og tåge den «humoristisk", fordi der stedse vil
være Mulighed for nye Gaader og nye Løsninger. Bag enhver
Baggrund viser sig Muligheden af en endnu mere omfattende
Baggrund. Problemernes stadige Genopstaaen i nye Former staar
som et komisk, maaske komitragisk Fænomen, og der kan frem
kaldes et Smil over det travle Erkendelsesarbejde. Men selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
