Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 HARALD HØFFDING
maar at frembringe det i vore Øjne Fuldkomne, men ogsaa det i
vore Øjne Ufuldkomne (Ethica I. Slutning), — en Bemærkning,
han stillede i skarp Modsætning til Menneskenes overtroiske
Frygt eller bornerede Forargelse, — i denne Beundring hævedes
han over Livets Komedie og Tragedie, og disse Modsætninger
kom ikke til paa positiv Maade at bestemme hans Sindelag over
for Livet.
Det vilde være urigtigt heraf at slutte, at Spinoza i sit person
lige Liv var überørt af de Følelser, hvis Sammenspil betinge den
store Humor. Baade Medfølelse og Latterfølelse have spillet en
Rolle hos ham.
Andres Ulykker gik ham, berettes det af hans første Biografer
(Lucas, Colerus), nærmere til Hjertet end hans egne, og det var
ham en hæslig Trøst, man kunde finde for sine egne Lidelser
deri, at Andre lide som vi. Kun den rent passive Medlidenhed,
der fører til blind og tankeløs Indgriben, forkastede han. Etter
Spinoza’s «Omvurdering af alle Værdier" ere kun de Fø
lelser i og for sig gode, der ere Udtryk for aktiv Holdning og
Brug af egen Kraft og Ettertanke. Kun Glæde, ikke Sorg kan
derfor i sig selv være god. Dog kunne hos Mennesker, der ikke
ledes af klar Ettertanke, ogsaa Sorg og sorgfulde Stemninger
(Medlidenhed, Frygt og Anger f. Ex.) være af Værdi.
Men han saa ikke Muligheden af, at en Følelse, der i og for
sig ikke har übetinget Værdi, kan indgaa som Element i en
Totalfølelse, som derved kommer til at staa som Frugt af mange
sidig Livserfaring og gør Sindet vel rustet til at møde, hvad Livet
fremdeles kan bringe.
En sund og frisk Latter regnede Spinoza til de gode Ting i
Livet, med stærk Betoning af sin Modsætning til asketisk og pie
tistik Tankegang (Eth. IV, 45 Schol.). Han gjorde kun en Forskel
mellem den uvilkaarlige Latter (risus) og Haanlatteren (irrisio).
Saasnart Latteren faar en bestemt Genstand, bliver den for Spi
noza Udtryk for Haan og staar i Modsætning til den Forstaaelse,
der for ham er det Højeste. Det er denne Opfattelse, der ligger
til Grund for hans berømte Udtalelse, at han bestræber sig for
hverken at le, sørge eller harmes over menneskelige Handlinger,
men at forståa dem (Tractatus politicus. I, 4). Han anvendte dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
