Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 HARALD HØFFDING
ikke var den store Humor. Den var Tegn paa en for Livets Mangfol
dighed mere aaben Psykologi. Og i Løbet af Aarhundredet vaag
nede igen Sansen for Shakespeare’s Storhed, især gennem en stor
Skuespillers Gengivelse af hans Karakterer1), og derved kunde igen
Sansen for stor Humor vækkes.
49. Renaissancen havde gjort en stor intellektuel Baggrund
mulig, og Poesien havde, snart i stor Stil, snart i smaa Dimensjoner,
vakt Sansen for Oplevelsernes Mangfoldighed og Ejendommelighed.
Ved det attende Aarhundredes Slutning kom saa dertil et Forsøg
paa at opgøre Forholdet mellem Tankearbejdet og de andre Sider
af Sjælelivet. Fra det store Verdensbillede og den store Verdens
anskuelse, som Renaissancens Naturvidenskab og Filosofi havde
gjort mulige, steg Immanuel Kant ned til den Kraft i den menne
skelige Aand, som det skyldes, at den overhovedet kan danne
Billeder og Anskuelser, forme Tanker og opstille Idealer. Han
afslørede, hvad han har kaldt «den skjulte Kunst i Menneskets
Indre", den uvilkaarlige sammenfattende Virken, der ytrer sig i
al Sansning og Tænkning. Og naar der spurgtes om, hvorvidt der
kunde tillægges denne Virkens Resultater Gyldighed, blev hans
Svar, at denne Gyldighed beroede paa, om de vare nødvendige
for at kunne skeine mellem Erfaring og Indbildning, mellem Virke
lighed og Drøm. Derved blev Grundlaget taget bort for alle spe
kulative Systemer, som søgte ud over enhver mulig Erfaring.
Teologi og spiritualistisk Psykologi bleve umulige som Videnskaber.
Ikke uden indre Kamp var Kant naat til dette Resultat. Ti han
havde, som han selv sagde, den Skæbne at være forelsket i Meta
fysiken, — og nu saa han, at den var umulig. I denne delte Stem
ning havde allerede hans første Undersøgelser bragt ham. Det var
gennem Humor, at han kom ud over Deltheden. I «Traume
eines Geistersehers, erlautert durch Traume der Metaphysik".
(1766), hersker der en humoristisk Stemning. Overfor det høje og
strenge Sandhedsbegreb, han nu havde faaet Øje paa, stode speku
lative Systemer for ham i et komisk Lys, uagtet det havde været
l) Se om Betydningen af Garrick’s Skuespilkunst for en Shakespearsk
Renaissance: L. Stephens: English Literature and Society in the 18.
Century, p. 83 o. fl. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
