Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 HARALD HØFFDING
Ikke som om de tyske Romantikere selv havde skabt denne
Baggrund. Som jeg allerede har bemærket i «Den nyere Filosofis
Historie" (i Indledningen til ottende Bog), byggede de væsentligt
paa den store tyske Renaissance i sidste Del af det attende Aar
hundrede (Lessing og Kant, Herder og Hamann, Schiller og Goethe),
den Udvidelse af den aandelige Horizont, som den havde bragt, og
den Forestilling om Aandslivets Oprindelighed og Mangfoldighed,
som den havde vakt. Af særlig Betydning blev det desuden, at
man lærte forskellige Aands- og Tankeretninger, mange Tidsaldres
Tros- og Stemningsliv at kende, og fik Sans for og Trang til at
sætte sig ind i mangfoldige Synsmaader og Standpunkter og at se
med Ironi paa hver enkelt Aandsform, naar den vilde være den
eneste gyldige. Hos Fr. Schegel have vi allerede fundet dette Træk
(se § 16). Med en Blanding af Ironi og Beundring saa man tilbage
paa tidligere Tiders Tro, paa deres Kunst og deres Tænkning. Man
havde en dyb Overbevisning om, at hvad der saaledes stadigt søgte
nye Former og sprængte de gamle, det rørte sig ogsaa nu hos
Alle, hvis Sans og Sind vare opladte. Og det var ikke Noget, der
blot rørte sig i Menneskenes Sind. Hvad der for Tanke og Trang
var det Højeste, det maatte tillige være det Inderste i Tilværelsen,
skønt ingen enkelt Del af vor Erfaring fuldstændigt kan udtrykke
det. Kun en højere Skuen eller en spekulativ Tanke aabnede
Adgang dertil. Hver enkelt Erfaring, hver Forestilling, der var
hentet fra et specielt lagttagelsesomraade, kunde kun faa symbolsk
Betydning.
Romantikens Filosofi er en utaalmodig Idealisme. Man stræbte
übændigt, gennem en Slags Magi, at trænge ind til «det, der hol
der Verden sammen i dens Inderste", og man havde ingen Sans
for Arbejdet i det Enkelte, ud fra specielle Udgangspunkter og
ved specielle Metoder. Sligt stod, ligesom det jevne, borgerlige
Livs Opgaver og Interesser, som en Spøg i Forhold til den ideale
Verden, der afslørede sig i saa mange Former.
Romantiken virkede befriende ved at pege ud over de snevre
Former, hvori Liv, Kunst, Religion og Tænkning saa let stivne.
Og den kunde derved gøre stor Humor mulig. Men den roman
tiske Humor led af en stor Ufuldkommenhed. Ti Livets smaa
Forhold og Tankens smaa Skridt kunne ganske vist staa som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
