Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
HUMOR OG FILOSOFI
svindende og übetydelige i Forhold til det Ideale og Uendelige,
vi kunne ane; men det er dog gennem Troskaben i det Smaa, at
de store Ting gennemføres. Romantiken opfattede enhver begrænset
Stræben, enhver ensidig Retning blot som noget Negativt, som
Noget, der gjorde Fordring paa at være uendeligt uden at være
det, Noget, der satte Grænse for det omfattende Blik. Derfor
rettedes Ironiens Medusahoved imod dem. Der var her Mulighed
for en Ironi som den, man med Urette fandt hos Fr. Schlegel
(se § 16), og som den, Kierkegaard, beskrev i sin Afhand
ling om Begrebet Ironi og senere i sin Karakteristik af «det
æstetiske Stadium". Men der var ogsaa Mulighed for en Forbin
delse af Ironi og Begejstring, som fører og førte til den store
Humor.
Allerede Novalis hævdede, at Fr. Schlegel egentligt var Humo
rist. Men den romantiske Humors Teoretiker var Solger, som
tillige anslog den store Humors Strenge. Hos ham forenes det
attende Aarhundredes Humor, der er Forbindelse afVid og Sympati,
med Romantikens Ide om det Enkelte som pegende ud over sig
selv til en stor Helhed. I sin Livsanskuelse og sin Kunstopfattelse
forener han Ironi og Begejstring. Gennem Ironien fortæres det
Enkelte i dets Isolation, gennem Begejstringen ses det som Led i
Helheden. I hans «Erwin" er det den store Længsel (§ 21), der
danner Grundlaget; hans efterladte Skrifter synes at vise, at han
i sine sidste Aar slog ind paa en mere mystisk Retning. Han
er Romantiker ved sin Længsel etter en Form for aandeligt
Liv, i hvilken Forskellen mellem Kunst, Religion og Filosofi er
forsvunden. Filosofien skal bane Vej for et saadant Højdepunkt
ved gennem fri Erkendelse at paavise det Evige og Uendelige
som indeholdt i de Love, der gælder for de endelige Ting. Kun
sten skal gennem Billeder vise det Endelige som gennemstraalet
af det Uendelige. Og Religionen er en umiddelbar Leven i det
Evige og Uendelige. Paa Højdepunktet gælde ingen af disse tre For
mer for Aandslivet; Forskellen mellem dem falder bort. Den højeste
Tilstand er Begejstringen; men den afføder Ironi overfor Virke
ligheden og dens Fænomener.
Det er et personligt Livsstandpunkt, Solger her har skildret.
Hans abstrakte Udtryk have gjort, at Kierkegaard har skildret hans
ii*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
