Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Humor og Filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 HARALD HØFFDING
meget fra Scenen for det virkelige Liv. Jeg vilde dog lægge
Hovedvægten paa Modsætningen mellem Tankelivet og de andre
Sider af Sjælelivet. Hos enhver Videnskabsmand vil der her
kunne fremtræde en større eller mindre Modsætning. Og selv om
Filosofen har særlig Anledning til at undersøge Forholdet mellem
Tanke og Personlighed, saa bliver det let selve denne Under
søgelse, der lægger Beslag paa hele Interessen og Energien. Og
saa Tankelivet har sin Skæbne, medfører sine Oplevelser, der
kunne blive bestemmende for den sluttelige Stemning ved Livet.
Selv om det virkelige Liv griber ind med stærk Haand, kan det
da alligevel blive Tankens Arbejde og dette Arbejdes Held eller
Vanskæbne, der bliver det Afgørende. Saa vigtig den tankemæs
sige, videnskabelige Baggrund for Livet end er, saa er dens Be
tydning for en Totalfølelse som Humor dog kun indirekte. Og
som vi have set (§2l) kan en ad rent praktisk Vej vunden
grundig Livserfaring have samme Betydning.
Der er i det Foregaaende skelnet mellem Baggrund og Grund
lag. Grundlaget, som især ligger i Følelses- og Villieslivet, er
vigtigere end den intellektuelle Baggrund. Det viser sig da ogsaa,
at man fra en Forskers almindelige Tankegang ikke kan slutte
til Karakteren af hans Totalfølelse ved Livet. Til at drage en
saadan Slutning udfordres Kendskab til det hele konkrete Grund
lag for Personligheden.. Desværre er det saa vanskeligt at kende
det, og man maa i Regelen her bygge paa en Hypotese ud fra
den Totalfølelse, der faktisk har dannet sig, og til hvilken ogsaa
Baggrunden har givet sit Bidrag.
Maaske kunne store og stærke Totalfølelser snarere danne sig
hos Kunstnere end hos Tænkere. Der er et nærmere Forhold
mellem Billede og Følelse end mellem Tanke og Følelse. Uvil
kaarligt faar Følelsen ved det, som opleves, Udtryk i Billeder,
som paa anskuelig Maade fremstille eller symbolisere det Op
levede i hele dets Ejendommelighed, medens for Tanken den en
kelte Oplevelse let kommer til at staa som et Exempel blandt
flere. Derved staar Kunstneren i et nærmere Forhold til Livet i
dets konkrete, individuelle Former. Det er vel derfor, Schiller
skriver i et Brev til Goethe, at Digteren er det eneste sande
Menneske, medens den bedste Filosof kun er en Karikatur i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
