Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanke, saa tal til en Anden derom, men helst i
Fortrolighedens pathetiske Form; thi vilde Du meddele
ham det i Spøg, turde det let være en af Din
Indesluttethed opfunden underfundighed, der blev Dig selv
værst. Men i Forhold til det Gode er Loven ogsaa
den samme. Er det Din oprigtige Alvor med en
Beslutning — for Alt tal aldrig eet Ord om den til
noget Menneske. Dog behøver alt Dette jo egentligen
ikke at siges, det hjælper heller ikke Nogen at det siges;
thi den i Sandhed Besluttede han er eo ipso taus.
Det at være besluttet er ikke Eet, det at være taus
noget Andets det at være besluttet er just at være taus
— som han var det, om hvem her er Talen.
Han levede da hen Aar efter Aar. Han omgikkes
kun sig selv, og Gud, og dette Billede — men han
forstod ikke sig selv. Dog manglede han ingenlunde
Villighed eller πλεροφοςια, tvertimod han fornam en
næsten uimodstaaelig Trang til at vorde det liigt.
Tilsidst vaagnede der en Tvivl i hans Sjel, en Tvivl,
hvori han lkke forstod sig selv: om et Menneske har
Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden.
Over denne Tvivl grundede han nu aarle og
silde. Hans mange Tanker ere som i kort Indbegreb
Indholdet af denne lille Afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
