Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
2 i. Tankens Psykologi.
kunne vedvare længe i fuldstændigt hvilende Form. Uvil
kaarligt vil der — maaske netop paa Grund af den Interesse,
det Oplevede har, udløses en Tankebevægelse, der tjener
til at fremhæve dets indre og ydre Forhold. Saaledes naar
Digteren uvilkaarligt griber til Lignelser og Billeder for ret
at lade sit Emne komme til Udtryk. Eller naar maaske
netop Kontrasten til andre Oplevelser virker til Belys
ning af den enkelte Oplevelses ejendommelige Karakter.
Baade Lighed og Forskel kunne saaledes virke til at kaste
et klarere Lys over, hvad der var givet i den oprindelige
Oplevelse, og Eftertanken staar derfor ikke nødvendigvis i
Modsætning til denne, men kan virke i dens Tjeneste og i
dens Aand, naar den selv er forsvunden.
Vi tænke ved Ordet Oplevelse nærmest paa Tilstande,
ved hvilke vi væsentligst vare modtagende. Men Eftertanken
kan ogsaa tjene det uvilkaarlige Aandsliv, hvor dette frem
træder som Trang eller Stræben. Paa instinktiv eller genial
Maade føres den uvilkaarlige Stræben ofte til Maalet, uden
at nogen Eftertanke behøves, og maaske bedre end det kunde
ske ved nogen Eftertankes Hjælp. Naar Eftertanken kom
mer til at virke i vor Handlen, vil det være, fordi den uvil
kaarlige Stræben fandt Modstand. Der kan da behøves en
Besindelse over, hvad det egentligt er, der stræbes efter,
over dette Maals Forhold til andre mulige eller virkelige Be
stræbelser og over de Veje og Midler, der kunne føre til
Maalet. Ogsaa her er det gennem Fremdragen af Ligheder og
Forskelle, at Eftertanken yder sin Tjeneste. Og ogsaa her
kan der fremtræde en Forskel mellem Dvælen og Bevægelse.
Det kan være, at Forestillingen om Maalet holdes fast uden
store Svingninger, og at Forholdet til Veje og Midler eller
til andre Muligheder spiller en underordnet Rolle, ligesom
naar Styrmanden stirrer paa Kompasset eller Sømærket, og
Haanden uvilkaarligt bevæger Roret efter hvad han ser.
Men det kan .ogsaa være, at der foregaar og maa foregaa
den stærkeste Bevægelse frem og tilbage mellem forskellige
Muligheder, inden den afgjørende Koncentration, der kaldes
Beslutning, indtræder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
