Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Psykisk Energi. 3
Eftertankens Opstaaen er som en Slags Opvaagnen, ikke
fra Søvn eller fra Übevidsthed, men fra det uvilkaarlige
Sjæleliv og dets Oplevelser, fra Tilstande, der foreløbigt
kunne karakteriseres som Sansning, Anskuen, Fbrestillen,
Stemning, Sindsbevægelse, Trang og Stræben. I sin dvæ
lende Form staar Eftertanken nærmest ved det uvilkaarlige
Sjæleliv. I sin Stræben efter at fremdrage Ligheder og For
skelle fjerner den sig mere fra det Uvilkaarlige. Sprogbrugen
betegner ret træffende denne Forskel ved at skeine mellem
at tærike paa Noget og at tcenke over Noget. Det er den sidste
Art af Eftertanke, den diskursive, bevægelige, vi i det Følgende
mest faa Brug for, da det er den, vi bedst kunne iagttage,
og tilligc den, der spiller den afgørende Rolle ved Tankens
Opgaver. Kun for denne Art Eftertanke existerer der Pro
blemer. I det Følgende forstaar jeg derfor ved Tænkning
denne Art af Eftertanke. Og dog er der kun en Gradsforskel
mellem de to Arter. Kun et kort Øjeblik er dvælende Fore
stillen, Fastholden af et Erindringsbillede mulig; nøjagtig
lagttagelse viser, at vi i større eller mindre Rytmer gaa til
og fra det Emne, vi tænke paa. Og enhver Tilbagevenden
kan medføre en Genkendelse, saa at Lighedsforholdet kom
mer til at spille en Rolle ligesom ved den diskursive Efter
tanke. Maaske var Forestillingen os ny i første Øjeblik;
men gennem den gentagne Dvælen bliver den kendt. Ogsaa
afset herfra udelukker den dvælende Eftertanke ingenlunde,
at mangehaande andre Forestillinger og Erfaringer kunne
medvirke og maaske netop betinge den Interesse, der gør
fortsat Fastholden af en enkelt Forestilling mulig. Hvad
der gælder for den diskursive Eftertanke, vil derfor ogsaa
til en vis Grad gælde for den dvælende.
Det fremgaar af denne Beskrivelse, at Tankens Arbejde
bestair i Sammenligning, i at skeine eller at finde Ligheder.
Naar jeg itænker over Noget, søger jeg at bestemme dets
Forhold til noget Andet, og jo flere Ligheds- og Forskels
forhold, jeg finder, des bedre har jeg gennemtænkt det.
Det gælder naturligvis ogsaa, naar det er et og samme Emne,
jeg undersøger i forskellig Sammenhæng og under forskel
l*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
