- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
7

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A. Psykisk Energi. 7
kun gennem selve det Aandsarbejcle, til hvilket det antages
at svare.
3. Eftertanken forudsætter Emner, paa hvilke den kan
øve sin sammenfattende og sammenlignende Virksomhed.
Men nu disse Emner? Gælder Syntesens Lov ogsaa for dem?
Vi staa her ved et Spørgsmaal af en ejendommelig Vanskelig
hed, der hænger nøje sammen med Sjælelivets hele Natur.
Det er først Eftertanken, der lærer os Emnerne at kende.
Den er det Medium, gennem hvilket de ere os tilgængelige.
Det uvilkaarlige Sjæleliv i dets umiddelbare Udfoldelse maa
ikke uden videre beskrives og bedømmes efter den Maade,
paa hvilken det viser sig for Eftertanken. Det er et Liv,
indenfor hvilket vi ikke have Lov til at forudsætte Egen
skaber og Bestemmelser, der først blive til gennem Efter
tankens Arbejde. Naar vi i enkelte Øjeblikke kunne for
dybe os i dette uvilkaarlige, men derfor ikke übevidste Liv
saaledes, at vi senere kunne bevare en Erindring om det,
staar det for os som en Strøm, en Hengliden af mangfoldige
Emner, hvilke vi betegne som Sansninger, Erindringer, Stem
ninger, Bestræbelser o. s. v. Det er ikke et Kaos af selv
stændige Emner; der er allerede i det uvilkaarlige Sjæle
liv Sammenhænge og Helheder saavel som Forskelligheder
og Modsætninger. Ethvert Ord, vi bruge om det, vi kunne
fastholde fra de uvilkaarlige Tilstande, vidner derom. Mest
paafaldende er vel Kontinuiteten; derfor frembyder Ordet
Strøm" sig saa let om det, vi kalde det umiddelbart Givne.
Men det er ikke nogen ensformig Strøm. Der gør sig Kvali
tetsforskelle gældende; ellers kunde vi ikke skeine mellem
de Arter af Emner, der ovenfor kaldtes Sansninger, Erin
dringer o. s. v. Og der kan være Hvirvler i Strømmen, eller
Slyngninger, saa at Retningen ikke holdes i lige Linie. Det
vil sige, der kan gøre sig Stræben gældende af forskellig
Tendens, af mere eller mindre modsat Retning. Dermed
hænger det igen sammen, at der kan indtræde Hæmninger,
medens der i andre Tilfælde, hvor de forskellige Tendenser
gaa i samme Retning, kan fremtræde en Lettelse eller en
Fremskynden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free