Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Tankens Psykologi.
12
ligne dem, danne en sammenhængende Mangfoldighed; hvert
enkelt Emne bliver til for os ved en Skelnen. Og ved et enkelt
Emne kunne vi igen skeine enkelte Sider, Egenskaber eller
Dele, som vi kunne kalde Elementer. Resultatet synes da
at være, at vi ende i en Modsætning mellem Syntese og Ele
menter, og at Elementernes Mangfoldighed er den stadige
Forudsætning for, at Syntesen kan virke! Heraf kunde man
da drage den Slutning, at det Oprindelige i Sjælelivet var en
Mangfoldighed af Elementer, og at først paa et senere Punkt
af Udviklingen den sammenfattende Virken greb ind. Denne
Opfattelse blev ogsaa i sin Tid gjort gældende af John Locke,
og den spøger endnu ofte i Psykologien. Den støtter sig
til Analogien med en mekanisk Helheds Dannelse af Ele
menter, der i Forvejen kunde paavises hvert for sig, som
naar en Sanddynge dannes af Sandkorn, der forhen laa
hvert paa sit Sted og nu først føres sammen. Spørgsmaalet
bliver om denne Analogis Berettigelse.
Xaar Ettertanken vaagner, begynder dog Sjælelivet ikke
med den; saa vikle den ingen Emner have. De Elementer,
det vil sige, de Dele, Sider eller Egenskaber, Eftertanken
kan skeine i Emnet eller Emnerne, og som den kan be
stemme gennem deres indbyrdes Ligheder og Forskelle, ere
jo netop Frugt af et Tankearbejde. De ere uddragne af den
Sammenhæng, i hvilken de uvilkaarligt forekom, og stillede
i en vis Modsætning til hinanden, en Modsætning, uden hvil
ken de ikke kunde blive Genstande for klar Bevidsthed.
Og den Karakteristik, hvert enkelt Element, og derigennem
hvert enkelt Emne faar, betinges ved dets Forhold til andre
Elementer eller Emner. Paa intet Punkt staar det som beret
tiget at antage isolerede, hvert for sig absolut selvstændige
Elementer i Sjælelivet, en Art absolute psykiske Atomer. Det
er at forvexle Eftertankens Virkning med Efterlankens eget
Grundlag, i Grunden atter et Exempel paa den naive
Psykologi, der jo har en Tendens til at forvexle Forskelle,
som først Tanken gør, med oprindeligt givne Forskelle.
Og forsaavidt det lykkes os at bevare Erindring om den
Tilstand, vi ere i, naar Uvilkaarligheden raader, fremtræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
