Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. Psykisk Energi. 25
lighed mellem de psykiske Fænomener indbyrdes, stedse
ville sætte Grænser for en streng Gennemførelse af Psyko
logien som Videnskab. Men Spørgsmaalet er, om den Vej,
de anvise, fører til Maalet, — om den Metode, de prise, ikke
i Grunden indeholder en haandgribelig Selvmodsigelse.
Naar det fordres, at de psykologiske Definitioner skulle
afløses ai" fysiologiske Definitioner, saa maa jo dog Forud
sætningen herfor være, at de psykologiske Definitioner ere
færdige og nøjagtige. Men at skaffe disse Definitioner til
veje er Psykologiens egen Sag, og kan den ikke skaffe saa
danne Definitioner tilveje, kan Fysiologien ikke vide, hvad
det er, den skal søge Forklaring paa i Hjernen. Naar det,
der skal afløses, er vagt og vaklende, maa Afløsningen blive
derefter. Der vil ingen Sikkerhed være for, at man virke
ligt har fundet de Hjernetilstande, der svare til de bestemte
psykiske Fænomener, man har for Øje. Psykologiens Selv
stændighed maa derfor i hvert Tilfælde anerkendes, da den
skal give os den Symptomlære, der stiller Fysiologien dens
Opgaver. Nu er det for enhver Erfaringsvidenskab et langt
og vanskeligt Arbejde at naa til afsluttende Definitioner;
saadanne ere først mulige, naar Erfaringsvidenskaben i det
Væsentlige er færdig; de komme i Slutningen, ikke i Be
åndelsen af Undersøgelserne. Altfor ofte opereres der med
ufærdige psykologiske Definitioner, der betragtes som tilfor
ladelige Udgangspunkter for hjernefysiologisk Tolkning. Saa
ledes betragtede Descartes, og i nyere Tid Lotze selve
Begrebet Sjæl" som saa tydeligt og fast, at man trygt kunde
opfordre Fysiologer og Anatomer til at søge efter Sjælens
Sæde". Og i den nyeste Tid har Flechsig*) betragtet Be
grebet Forestillingsassociation som saa simpelt og klart, at
han har kunnet mene at finde særegne Baner i Hjernen
for Processer, der skulle tilvejebringe Forbindelsen mellem
de enkelte Forestillingers fysiologiske Korrelata. Det er i
Virkeligheden en stor Abstraktion, Flechsig arbejder med,
naar han stiller selve Forbindelsen (Associationen) i Modsæt
ning til de Elementer (Forestillinger), der skulle forbindes,
•) Gehirn und Seele. Leipzig 1896 p. 24 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
