Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 I. Tankens Psykologi.
saaledes at hin skulde kunne tænkes lokaliseret andre Ste
der end disse. Han overser herved ganske den ovenfor frem
dragne psykologiske Antinomi, der advarer mod uden videre
at forvexle de Forskelle og Distinktioner, Undersøgelsen nød
vendiggør, med Modsætninger i selve Sjælelivets Udfoldelse.
Der gives intet Element" i et Sjeleliv, der ikke staar i
og bestemmes ved en eller anden Forbindelse, en eller anden
Relation. Naar en Forestilling gør Modstand mod at ind
træde i en vis, tilsyneladende naturlig Association, vil Grun
den være at søge i, at den er Led i en anden, inderligere
Association og ikke kan løses af den. Forholdene ere her
meget indviklede, og med et rent mekanisk Skema kom
mer hverken Fysiologien eller Psykologien til sin Ret.
Men lad os tænke os, at de psykologiske Definitioner ere
færdigc og fuldkomne. Selv da vil der staa store, uløste
Problemer tilbage. Hvorledes kunne fysiologiske Tilstande
have psykologiske Symptomer? Hvorledes kunne kvalitative
Forskelligheder svare til kvantitative, og hvorledes kan der
til kontinuerlige Processer være knyttet diskontinuerlige Fæ
nomener? Langtfra at saadanne Spørgsmaal falde bort ved
Reduktionen" af Psykologi til Fysiologi, skærpes de netop
ved denne og fremtræde i mere grel Form. Og i ethvert
Tilfælde staar det som en uløst Gaade, hvorledes de kvalita
tive Forskelligheder og Diskoiitinuiteterne blive til. Selvom
det maatte lykkes at paavise, at to Fænomener, A og B,
som man hidtil har betragtet som forskellige, i Virkelig
heden ere identiske, saa at man kan sætte A = B, har man
dermed ikke forklaret, hvorledes A og B fra først af kunde
staa som forskellige. At kalde denne Forskellighed subj
ektiv" hjælper ikke; derved skaffes den ikke ud af Til
værelsen. Det er jo netop den Kendsgerning, at der er noget
Subjektivt" i Verden, der gør Psykologien baade mulig og
nødvendig. Det er desuden indenfor dette Subjektive", at
al Erkendelse af den materielle Natur, ogsaa Fysiologien, og
med den Kundskaben om vort eget Legeme, specielt om vor
egen Hjerne, bliver til. Erkendelsen er selv en psykisk Funk
tion, baade hvor den optræder som Sansning, og hvor den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
