Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - A. Psykisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 I. Tankens Psykologi.
ser. I en senere Sammenhæng ville vi komme tilbage til
det Problem, vi her forlade*).
10. Vi have i det Foregaaende bestemt Tanken som psy
kisk Energi og søgt at vise, hvorledes vi foreløbigt og rent
metodisk maa betragte den i Forhold til den fysiske Energi.
Men der vil maaske hos Mange opstaa det Spørgsmaal, hvem
der har eller udøver denne Energi? Man mener da som saa:
Enhver Virksomhed maa udøves af Nogen eller Noget.
Vi maa skeine mellem det, som virker, og selve Virksom
heden. Særligt maa vi paa det psykologiske Omraade skeine
mellem det, dér tænker, føler og vil, og selve Tænkningen,
Følelsen og Villien."
En saadan Opfattelse, der ikke blot forekommer i dag
lig Tale, men ogsaa hos Filosofer, Spiritualister og Mate
rialister i broderlig Forening, skyldes dels Indflydelse af
Sprogets Udtryksmaade, dels Indflydelse af materielle Ana
logier.
Sproget skeiner mellem Subjekt og Prædikat og beteg
ner i Regelen hvert af dem med et eget Ord. Der dannes
derfor et Ord for det virkende Væsen, et andet for dets Virk
somhed. Selv hvor det er vanskeligt for Anskuelsen at gøre
denne Sondring mellem det Virkende og Virksomheden, an
vender Sproget dog ofte et formelt Subjekt, saaledes i upers
onlige" Sætninger af Formen det regner". Det er et gram
matisk Skema, der raader her, et Skema, man ikke har Ret
til at give filosofisk Betydning, hverken psykologisk eller
metafysisk. Forlængst har den skarpsindige Sprogforsker
Højsgaard**) indskærpet Forskellen mellem Grammatik
og Filosofi. Grammatice," siger han, betragtes et Ord eller
en Tale, naar man seer ikke saa meget paa Tingene, der ved
Ordene forstaaes, som paa Ordene selv, deres Orden og Til
fælde, og paa deres indbyrdes Dependance eller Relationer
til hverandre. Hvorimod en Philosoph betragter kun Tin
gene, Ordene minde om." Denne Advarsel er stadigt fornøden.
*) Med Hensyn til mange Enkeltheder med Hensyn til dette Problem henviser
jeg til min Psykologi. Kap. II og 111.
*•) Methodisk Forsøg til en fuldstændig dansk Syntax. Kbhvn. 1752. (Afsnittet
.Register og Forklaringer").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
