- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
42

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - a. Sansning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 /. Tankens Psykologi.
indenfor hvilken vi Intet skeine. Og det Samme gælder, som
allerede tidligere bemærket, om Fornemmelsernes Forhold
til Hjerneprocesserne. Hvad der i vor Bevidsthed fremtræ
der som en enkelt Sansning, svarer til en meget sammensat
Vexelvirkning mellem den store Hjernes Millioner af Celler
og mellem disse og Hjernens øvrige Dele.
Hvad der foregaar i Nervesystemet og i Hjernen, ligner
ikke det, der udefra paavirker Sanseorganet. Og hvad der
foregaar i Hjernen, ligner sandsynligvis ikke hvad der fore
gaar i Sanseorgan, indadgaaende Nerve og lavere Centra,
som Indtrykkene passere paa deres Vej. Sansefornemmelsen
ligner hverken nogen af disse fysiologiske Processer eller
de ydre Paavirkninger, der udløse dem.
Utallige Gaader skjule sig her. Og dog er det en Kends
gerning, at Sansefornemmelser kunne lede de levende Væ
sener under deres Kamp for Tilværelsen. Vore Tilstande
kunne meget vel være afgørende bestemte ved vor egen Na
tur, naar de blot føre til Udløsning af Virksomheder, ved
hvilke vi kunne hævde os overfor Omverdenen. I Instinktet,
der udløses ved bestemte Sansepaavirkninger, fremtræder
dette især tydeligt. Der svares paa en helt anden Maade,
end der spørges. I Instinktet ere Trang og Evne saaledes
forenede, at de begge udløses og virke sammen, naar en vis
bestemt Forandring indtræder i det levende Væsens Til
stand. Saaledes naar den svangre Fugl bygger Rede, eller
naar den nysndrugede Kylling skraber, hvis den mærker
Grus under sine Fødder.
Allerede de første Tænkere, som bleve klare over Sanse
kvaliteternes subjektive Natur, fremhævede i Sammenhæng
dermed Fornemmelsernes praktiske Betydning som den op
rindelige, den teoretiske Betydning som den afledede. Saa
ledes især Descartes, Ma lebranche og Berkeley. Den
moderne Udviklingslære har igen fremdraget dette Syns
punkt. Sansning er først og fremmest et Middel i Kampen for
Livet, kun sekundært et Middel til at lære Tilværelsens Natur
at kende. Sammenhængen mellem dens praktiske og dens teo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free