Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - b. Genkendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B. b. GenJcendelse. 51
Baade ved umiddelbar, ved partiel og ved middelbar
Genkendelse væves en uvilkaarlig Fortolkning ind i tilsyne
ladende simple lagttagelser. Det er et Overskud af Energi,
der gør, at vi strax tyde det Givne og i Kraft af Syntesens
Grundlov bringe det i Forbindelse med tidligere givet Ind
hold. Senere kan saa maaske fornyet lagttagelse berigtige
vore første Tydninger og Forventninger. Men det er kun
ved det Indskud, vi selv give, at vi ret lære Tingene at
kende. Sad vi stille og ventede, vilde Erfaringernes Kreds
blive snever. Nu derimod fører Trangen til at bruge vor
Energi os til en uvilkaarlig Experimenteren, der saa kan
bekræfte eller berigtige vore Forventninger og Forestillinger.
Vi have her i rent elementær Form allerede en Antydning
af den Metode, den udviklede Videnskab anvender: en lagt
tagelse (Genkendelse) fører til en Formodning (Forventning)
eller en Hypotese, der kan bekræftes eller berigtiges ved
nye lagttagelser. I den simpleste middelbare Gtenkendelse
beskrives allerede den Bue fra lagttagelse gennem Eftertanke
til ny lagttagelse, hvori al videnskabelig Metodes Ejendom
melighed bestaar. Denne Art Genkendelse vidner om større
psykisk Energi end den umiddelbare Genkendelse: denne
er bunden til det Givne og Nærværende, medens hin gaar
ud over dette i Forventning og Forestilling. Det er fra først
af Trangen, der driver ud over det Givne, dels Trangen til
Afløb for Energi, dels Trangen til Opnaaelse af Noget, som
ikke uvilkaarligt falder i vor Lod. —
Nogle Psykologer have ment, at der ingen umiddelbar
Genkendelse gives, men at al Genkendelse sker middelbart,
altsaa ved forud vakte Forventninger og Forestillinger, og
maaske endog ved udtrykkelig Sammenligning. Efter de
derom førte Forhandlinger kan det dog betragtes som af
gjort, at der gives en umiddelbar Genkendelse, og at den
er en interessant Overgangsform mellem Sansning og Efter
tanke*).
*) Smlgn. mine Psykologiske Undersøyelser (Vid. Selsk. Skr. 6. Række), p. 8—26.
Katz i Zeitschr. fiir Psychologie und Physiologie der Sinnesorgene XL., 6. 1906.
p. 432. Herrlin: Minnet, p. 128—218. — H. Bergson forudsætter dog i sin Kritik af
Teorien som en umiddelbar Genkendelse [Mattere et Mémoire. p. 91 f), at al Gen-
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
