- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
58

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - c. Erindrings- og Fantasianskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58 I. Tankens Psykologi
kende en Person, der nærmer sig, ser jeg ham umiddelbart
for mig som den, jeg antager ham for; men hvis jeg føler
Trang til en nærmere Prøvelse, anstiller jeg en Sammen
ligning, der skeiner mellem den Skikkelse, der nærmer sig,
og Erindringsbilledet om min Bekendt, og derefter er der da
Mulighed for en positiv eller en negativ Dom.
Men Vejen fra Anskuelse til Dom kan være lang og be
sværlig, og det er ikke sagt, at de mulige" Domme kunne
blive virkelige. Der kan være en logisk Mulighed for en
Dom, uden at der er en psykologisk Mulighed tilstede. Saa
ledes lyder det til Per Gynt: Vi ere Tanker, du skulde
tænkt os!" — Den logiske Mulighed er tilstede, naar der i
Anskuelsen indeholdes Elementer, som kunne udsondres, og
hvis indbyrdes Forhold kan faa en nærmere Bestemmelse.
Men denne Udsondring og Bestemmelse foretages kun, naar
der er tilstrækkelige Betingelser for en Ophævelse af hele
den Bevidsthedsligevægt, Anskuelsen betegner. Der maa her,
ligesom ved Bevidsthedens første Opstaaen, ske en Afbry
delse af den ensformige Tilstand, forat et videre gaaende
aandeligt Arbejde kan komme i Gang. En særlig Interesse
maa knytte sig til enkelte Elementer, saa at der opstaar en
Trang til at blive sig deres indbyrdes Forhold tydeligt be
vidst. Saaledes f. Ex. hvis der i et Anskuelsesbillede inde
holdes Noget, der kunde blive Middel til Opnaaelse af et
Formaal eller tjene til bedre Forstaaelse af et andet Ansku
elsesbillede eller danne en Kontrast til dette.
Dommen maa svare til Anskuelsen, da den jo skal ud
trykke dens Indhold paa en anden, under de givne Forhold
mere hensigtsmæssig Maade. Men dette udelukker ikke, at
det er en væsentlig Forandring, der foregaar ved Overgangen
fra Anskuelse til Dom. Naar man ikke hylder den psyko
logiske Atomistik, som jeg ovenfor har bekæmpet, maa det
vær» klart, at Bevidsthedselementerne undergaa væsentlige
Forandringer ved at gaa over i nye Forbindelser, og Dom
mens Forbindelser kunne være helt andre end Anskuel
sens. Elementerne ere ikke ligegyldige ved den Sammen
hæng, i hvilken de staa. I Anskuelsen staar et Element i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free