Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - d. Forestillingsassociation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 1. Tankens Psykologi.
fælde virke Love, der ikke selv komme til Bevidsthed. Den
artikulerende Anskuelse staar Associationen nærmest; men
ogsaa i den er dog endnu det Dynamiske underordnet det
Statiske, idet Forskydningen hurtigt fører til et hvilende
Billede.
Overgangen fra Association til Dom sker ved, at Forhol
det mellem Associationsrækkens Led bliver Genstand for
tydelig Bevidsthed. Trangen hertil vil allerede opstaa af
praktisk Interesse, saaledes naar de foregaaende Led staa
som Midler i Forhold til de følgiende. Hvor blot den prak
tiske Interesse raader, vil man kun agte paa de foregaaende
Led, forsaavidt de angiive Midler til Opnaaelse af et Maal,
og den hele Orden, i hvilken Leddene bringes, vil blive be
stemt, ikke længere ved deres uvilkaarlige Rækkefølge, men
ved deres Forhold til Maalet. Det er, som Hobbes bemær
ker, Tanken om et Formaal (cogitatio finis), der gør, at vi i
vaagen Tilstand ordne vore Forestillinger paa en bestemt
og sammenhængende Maade, medens de i Drømme, hvor
den faste Formaalstanke mangler, kunne udfolde sig mere
kaotisk. Til en gennemført Ordning vil der kræves Sam
menholden og Sammenligning med andre Associationsrækker
og Anskuelser, end de uvilkaarligt indtrædende, og jo flere
saadanne Rækker og Billeder, der saaledes vexelvirke, des
større psykisk Energi lægger sig for Dagen.
Ethvert Forsøg paa ad Eftertankens Vej at ordne Led
dene i de uvilkaarligt opstaaede Associationsrækker bestaar
i en Prøvelse af Leddenes Ligheds- og Forskelsforhold. Selv
om Emnerne a og b ere forekomne nok saa ofte sammen i
min Erfaring, saa at a har en uovervindelig Tendens til at
fremkalde Forestillingen om b, vil Berettigelsen af at vente
b, naar a er indtraadt, dog bero paa, om det a, der tid
ligere forekom som Forgænger for b, er identisk med det
nu indtraadte a, og naar det desuden kan godtgøres, at a ikke
kan indtræde uden at etterfølges af b. Jo større Kontinuitet
der er mellem a og b, saa at de egentligt udgøre et Hele, des
mere berettiget vil Forventningen være. Dersom det er en
Lighedsassociation, vi have for os, vil Overgangen fra det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
