Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - B. Anskuen, Association og Sammenligning - e. Sammenligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 I. Tankens Psykologi.
Synskreds, kan jeg fæste min Opmærksomhed snart paa
den ene, snart paa den anden, bevæge mig frem og tilbage
mellem dem uden nødvendigvis at bevæge Øjnene. Den ene
Genstand falder ikke ud af Synskredsen, fordi Opmærk
somheden retter sig mod den anden. .Ved saadan Skiften
af Opmærksomheden gøres der et Experiment, hvis Resul
tat er, at de to Genstande enten staa som lignende eller for
skellige. Ligheden eller Forskellen springer frem for os som
en ejendommelig Kvalitet, et Element, der ikke var tilstede,
saalænge vi betragtede Genstandene hver for sig uden at
sammenholde dem indbyrdes. Det er denne Sammenholden,
der bevirker, at den nye Egenskab, vi kalde Lighed eller
Forskel, kommer frem. Den ældre engelske Psykologi (især
James Mill og Stuart Mill), der lagde hele Vægten paa
de enkelte Forestillinger hver for sig, kunde ikke forklare,
hvorledes Sammenligning var mulig. For dem vare For
holdsforestillinger kun forskellige fra andre Forestillinger
derved, at de forudsatte to Ting" istedetfor en.
Det aktive Element i Sammenligningen - afset fra den
Energi, der sammenholder de Elementer, som sammenlig
nes - - er Et med Opmærksomheden. Denne er en succes
siv Koncentration mod Anskuelsens eller Associalionens for
skellige Led, en Koncentration, der netop formedelst sin
Skiften lader Indholdet mellem Elementerne træde tydeligt
frem. Erfaring viser, at vi, alt Andet lige, opfatte et succes
sivt Forhold tydeligere end et simultant.
Hvis de Emner, vi sammenligne, ikke ere givne sam
tidigt, kommer Sammenligningen istand ved, at det ene Led
reproduceres, medens det andet direkte iagttages. Erindrin
gen tilvejebringer altsaa Samtidigheden, indenfor hvilken
Opmærksomheden saa kan svinge.
Fremtræder der ved Opmærksomhedens Overgang fra
det ene Emne til det andet slet ingen Forskel, afset fra An
spændelsen ved selve Opmærksomhedens Skiften, staar For
holdet mellem de to Emner som et Identitetsforhold. Identitet
i strengeste Betydning er den Lighed, et Emne har med
sig selv. Naar forskellige Emner siges at være identiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
