Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - a. Domsdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. a. Domsdannelse. 73
Dom, er et nyt Exempel paa den Antinomi, der — som tid
ligere paavist — ligger i Bevidsthedens Natur: Syntesen for
udsætter Elementer, men disse ere kun, hvad de ere, ved at
omfattes af Syntesen. Herved forklares den stadige Uro i
Tankelivet, og iSjælelivet idethele; der stilles stedse nye Op
gaver: snart den at udvide Bevidsthedens Indhold, snart den
at tilvejebringe inderligere Sammenhæng indenfor Indholdet.
25. Den Forbindelse, Dommen tilvejebringer, skyldes en
Genkendelse. To Begreber kunne kun forbindes til en Dom,
naar det ene kan findes i det andet. Det ene Begreb betegner
da et Synspunkt, hvorfra det andet kan ses, en nærmere Be
stemmelse af det. Atter her ses det, at Tænkning er Sammen
ligning. Naar jeg siger A er B", maa jeg have fundet B i A.
Denne Genfinden kan have forskellige Grader eller Former.
Det kan vise sig, at A og B have aldeles samme Indhold, saa
at det kun skyldes begrænset eller unøjagtig Opfattelse, naar
de forhen stode som forskellige Begreber. Eller B kan være
et enkelt af A’s Kendemærker, altsaa være et Middel til at
kende A igen (ved en Slags partiel Genkendelse). Eller For
bindelsen af A og B forudsætter, at der tages Hensyn til en
større Sammenhæng, indenfor hvilken A og B høre hjemme,
saa at man kun under visse Betingelser, der ikke kunne ud
ledes af A eller B alene, kan finde et Identitetsforhold; det
er da ikke A og B, der identificeres, men Ax og Bx*). De
to førstnævnte Forhold kunde synes at høre til Kants anal
ytiske" Domime, det tredie til hans p,syntetiske" Domme.
Men Kritiken af denne Kantiske Inddeling af Domme har
godtgjort, at en virkelig Grænse ikke bestaar imellem dem.
Selv ved absolut Identitet (A =B) vil der stedse være visse
Forudsætninger og Grænser for Identiteten. Forskellen mel
lem de nævnte tre Arter af Forhold vil i de enkelte Tilfælde
afhænge af, hvor langt man gaar tilbage i Forudsætningernes
Bække.
Naar man med Leibniz opfatter Dommen som Udtryk
for et Identitetsforhold, viser dens Slægtskab sig tydeligt med
de Former og Processer, der danne dens psykologiske Grund-
*) Denne Tredeling skyldes Jevons, Principles of Science (1874). Chap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
