Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. c. Subjekt og Prædikat. 85
Vinden. Det var tydeligt nok Bevægelsen, der lagde Beslag
paa hans Opmærksomhed i Modsætning til den forudgaa
ende forholdsvis hvilende Tilstand. Det Hvilende og Ufor
andrede fremkaldte ingen Udbrud*). Udraabet En Stjerne!"
naar der pludseligt opdages en Stjerne paa den lyse Aften
himmel, er en Prædikatsdom. Ligesaa Udraabet En god
Ide!" naar en heldig Indskydelse gør Ende paa en Forlegen
hed. Ved naiv Fortællemaade forudsættes ofte Udgangsfore
stillingen bekendt, idet Fortælleren, der er optaget af sit
Emne, iler lige til Prædikatet og glemmer at sætte Læsere
eller Tilhørere ind i Situationen. Hos Herodot findes flere
kostelige Exempler herpaa (I, 144; V, 35; VIII, 21).
Ofte er det, man føler Trang til at udtrykke, kun Vær
dien af, hvad der sker. Det kan gøres ved et enkelt Ord
( Herligt!" Bravo!"). Hvad der er herligt, staar som givet
og forudsat, og man har hverken Lyst eller Tid til at udtrykke
det. I saadanne Udraab, der indeholde Spiren til de egentlige
Værdidomme, udtrykkes et Emnes Indgriben i den Talen
des hele indre Tilstand, og det logiske Prædikat er her den
Egenskab, der tillægges Emnet som Følge af denne Indgri
ben; selve Emnet udtrykkes ikke.
Forskellige fra de blotte Udraab ere de saakaldte uper
sonlige Sætninger. Ogsaa her udtrykkes kun det logiske Præ
dikat. Der gives to Arter af gaadanne.
Der er upersonlige, subjektløse Sætninger, ved hvilke Sub
jektet enten er nævnt forud eller fremgaar saaledes af Sam
menhængen, at man idetmindste véd, af hvad Art det er, og
kan konstruere det i mere eller mindre bestemt Form. I
Ka a lunds Digt Nissernes Vandring" beskrives, hvorledes
Nisserne forlade en Egn og i store Skarer mylre over en
Bro; stedse nye Flokke komme til: det var, som det ej skulde
•) W. Stem: (Beitriige zur Psychologie der Aussage. Erste Folge. Leipzig 1903. p.
52 f: 124 fl) har ved at vise Børn paa syv Aar Billeder fundet, at hvad der først
interesserer dem, er Personer og Ting, senere Virksomheder og Handlinger, sidst
Forhold og Egenskaber. Disse Forsøg have, som saa mange psykologiske Forsøg,
den Mangel, at de ikke vise os det rent Uvilkaarlige. Dernæst angaa de Børn, der
allerede have en vis Udvikling og raade over mange Erindringer. Og endeligt
kommer ikke den slaaende Modsætning mellem Hvile og Beyægelse frem. ,Virk-
somhed og Handling" kunne ikke fremstilles saa slaaende i et Billede, som de ere
i Oplevelsen. ..Substans" er ikke, som Stem mener, Barnets første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
