Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 I. Tankens Psykologi.
vilde være overflødig, hvis Interessen for Subjektet ikke
hæmmedes ved dettes Übestemthed. Mystikeren, der svæl
ger i sin ene, stadige Tanke, danner ingen Dom; og hans
Emne vilde – paa Grund af dets Enhed og Forskelsløshed
— ogsaa kun krænkes ved et hvilketsomhelst Prædikat. Og
den, der gaar opi Anskuen elleriassociativ Fantaseren, vil og
saa søge at holde Dommen borte. Goethe siger saaledes i sin
Italienische Reise": Ich halte die Augen nur immer offen
und driicke mir die Gegenstånde recht ein. Urteilen mochte
ich gar nicht, wenn es nur moglich wåre."
I den fuldendte logiske Dom fremtræder Subjekt og Præ
dikat klart og bestemt forbundne. Dog falde de heller ikke
under den psykologiske Proces, hvori Domsdannelsen be
staar, paa noget Punkt helt udenfor hinanden. Hvis det var
Tilfældet, vilde det være uforstaaeligt, hvorledes de kunde
forbindes til en Dom. Medens Dommen successivt udvikler
sig af Anskuelsen eller Associationen, staar den Helhed,
fra hvilken Dommens Led hentes, stadigt for Bevidstheden.
Det er indenfor denne Helhed, at Opmærksomhedens Over
gang foregaar fra Udgangsforestillingen, der bliver Dommens
Subjekt, til Slutforestillingen, der bliver dens Prædikat. Og
Bevægelsen vil gentages flere Gange frem og tilbage. Der
vil danne sig to Strømninger, en fremadgaaende og en til
bagegaaende. Hvad der først var Udgangsforestilling, bliver
ved Tilbagestrømningen Slutforestilling: i Dommen er Sub
jektet derfor ligesaavel bestemt ved Prædikatet, som dette
ved hint.
I de logiske Teorier har man snart havt mere Øje for
det ene Bestemmelsesforhold, snart mere for det andet. Den
mest almindelige Opfattelse har været, at Subjektet ved
Dommen indordnedes (subsumeredes) under Prædikatet, hvis
Omfang altsaa var større end hint. er god" vil
her sige: Manden hører til de gode Væsener." Prædikatet
er continens, Subjektet contentum. Her faar da kun Sub
jektet en Bestemmelse, Prædikatet ingen — ud over det, at
det bl A. indeholder Subjektet i sig. I Modsætning hertil
har Benno Erdmann gjort gældende, at d.et er Subjektet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
