Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. c. Subjekt og Prædikat. 93
der bestemmer Prædikatet, idet dettes Indhold indordnes
i hint. Manden er god" vil altsaa her sige: Egenskaben
Godhed er en Del af Mandens Væsen." Disse tilsyneladende
modstridende Opfattelser ere let forenelige, naar man er
indrer Opmærksomhedens Dobbeltbevægelse under Doms
dannelsen. Da Galilei efter Sagnet kom til at tænke paa
Faldbevægelsen ved at se Kirkelamperne svinge, har hans
Opmærksomhed – før Dommen at svinge er at falde"
bevæget sig frem og tilbage ;mellem de to Forestillinger;
han har set Svingningen som en Art af Faldbevægelse, men
har tillige set en Faldbevægelse indeholdt i Svingningen.
Anskuelsen af de svingende Lamper er bleven klarere ved
den fundne Slutforestilling om Faldet. Dommens Klarhed
naas kun ved en Tilbagegang fra terminus ad qvem til ter
minus a qvo.
I de upersonlige Sætninger henstaar endnu Udgangsfore
stillingen i Übestemthed. Der mærkes en Raslen i Løvet og
en Glans (Schillers Erwartung"); men det er endnu uvist,
hvem der volder disse Fornemmelser. Dersom det viser sig
at være den Forventede, kan den upersonlige Sætning af
løses af en ny Dom; – men her bliver saa Subjektet det,
der i den upersonlige Sætning var Prædikat, og Prædikatet
bliver det Subjekt, der i den upersonlige Sætning stod übe
stemt hen: den, hvis Trin faar Løvet til at rasle, og hvis
hvide Kjole skinner gennem Bladene, – det er hendel"
I et Exempel som dette ses tydeligt de to Strømninger, inden
den egentlige Dom er dannet.
Logisk spiller den Tid, det tåger, inden Forholdet mellem
Subjekt og Prædikat kan bestemmes, ingen Rolle, og de
Stadier, Domsprocessen maa gennemløbe, have ogsaa mere
psykologisk end logisk Interesse. Opdagelsen og dens bug
tede Veje interesserer Psykologen og Historikeren; men Lo
gikeren spørger som saadan om Begrundelse og Bevis. I
sidste Instans bekymrer det derfor egentligt ikke Logiken,
hvad der under Domsdannelsen er Udgangsforestilling, og
hvad der er Slutforestilling. Forskellen mellem Subjekt og
•) Logik I. p. 251 f; 261 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
