Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Tankens Psykologi.
94
Prædikat taber sin Betydning, naar man formulerer Dommen
saa nøjagtigt som muligt, hvilket opnaas ved at udtrykke den
i Ligningens Form, som Betegnelse af et Identitetsforhold af
en vis Art. Denne Vej slog Leibniz ind paa i nogle Afhand
linger, der først bleve trykte 1840. Senere have ad forskel
lige Veje William Hamilton, Morgan, Boole, Jevons og deres
Efterfølgere arbejdet i samme Retning.
Dersom Begrebet A ved Analyse viser sig at indeholde
Begrebet B, kan man med Leibniz udtrykke dette ved:
A=-A +B. Man kan nemlig overalt, hvor A findes, sætte
A + B, da B er givet, naar A er givet. B har her under
Donisdannelsen været Slutforestillingen, terminus ad qvem,
og i Dommen er den Prædikat (A er B). Men naar hin logiske
Ligning er dannet, er der ingen Grund til at skeine mellem
Udgang og Afslutning. Vi kunne nu holde os til det vundne
Resultat, der kan læses fra højre til venstre, saavel som
fra venstre til højre. Hin Skelnen er kun en Erindring fra
den forudgaaende psykologiske Proces, forsaavidt den ikke
skyldes en Indflydelse fra Grammatiken.
Leibniz’ Udtryksmaade minder tillige paa en træffende
Maade om, at vi ikke slippe Subjektet, naar vi gaa over til
Prædikatet; A forekommer jo paa begge Sider af Ligheds
tegnet. Dog vil enhver Udtryksmaade mere eller mindre
tydeligt vise den gensidige Bestemmelse af Subjekt og
Prædikat. Selv efter den sædvanlige Fremistillingsmaade,
ifølge hvilken Dommen betyder, at Subjektets Omfang
hører ind under Prædikatets, saa at Dommen kan ud
trykkes ved A < B, — selv dér bestemmes ikke blot
A ved B, men ogsaa omvendt B ved A, forsaavidt det kan
tjene til Karakteristik af B, at det indbefatter A i sig. Naar
jeg f. Ex. faar at vide, at Amfioxus hører til Hvirveldyrene,
faar jeg ikke blot Noget at vide om Amfioxus, men ogsaa
om Hvirveldyrene, f. Ex. at en Hjerne ikke er et nødven
digt Organ hos dem. I de Sprog, i hvilke Prædikatsordet i
Køn, Tal og Kasus retter sig efter Subjektet, ses ogsaa den
gensidige Sammenhæng mellem de to Led; denne Udtryks
maade minder om Leibniz’.
I en logisk Ligning staar Forholdet mellem Dommens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
