- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
98

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - c. Subjekt og Prædikat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. Tankens Psykologi.
98
mellem selve Tankeforholdet og dets Anskueliggørelse. Tegn,
saavel som Ord, ere stedse kun Opfordringer eller Anvis
ninger til at fuldbyrde en vis Tankeakt. Vi maa derfor stedse
underkaste vore Billeder, Analogier og Skemaer, saavel som
vore Ord, en grundig Kritik ved at prøve paa, om vi kunne
drage alle Konsekvenserne af dem, gennemføre dem i alle
Enkeltheder. Hvor dette ikke er muligt, er der en Grænse
for vedkommende Tegns Gyldighed. Vi ktinne maaske slet
ikke tænke uden Billeder eller Tegn; men Tanken viser
sin Uafhængighed af dem i den stadige Kritik, den under
kaster dem. Leibniz har klart belyst dette Forhold, især
i følgende Ytring: Selvom Tegnene ere vilkaarlige, er der
dog i Brugen af dem og i den Maade, hvorpaa de forbindes,
Noget, som ikke er vilkaarligt"*).
I Brugen af Exempler fremtræder Forholdet mellem
Tanke og Billede klart. Vi drage kun de Slutninger fra Ex
emplet, som vi ligesaa godt kunde drage fra ethvert andet
Exempel. Og holde vi os ikke denne Begel etterrettelige, mis
bruge vi Exemplet, ligesom naar vi udstrække en Lignelse
ud over tertium comparationis.
35. Indtil Dommen er færdig, henligger Subjektet, som
vi have set, i en vis Übestemthed. Og selv naar Dommen
foreligger udformet, er det et Spørgsmaal, om Udgangsfore
stillingens hele Indhold er bleven optaget med i Prædikatet
(eller Prædikaterne). Dette Indhold maa stedse undergaa en
Begrænsning for at indgaa i en Dom. Forsaavidt er enhver
Bestemmelse en Negation. At definere er at afgrænse. Under
vore klare Domme ligger derfor stedse et dunkelt Grundlag,
som ikke er udtømt, og til hvilket der maaske senere kan
søges Prædikater. Den Begrænsning, der er nødvendig for
Dommens Dannelse, kan maaske senere ophæves. Der er
et irrationelt Forhold mellem Dom og Anskuen (eller Asso
ciation). Der er stedse Mulighed for flere Decimaler.
Et første Subjekt kan da ikke findes. Men ligesaalidt
kan der findes et sidste afsluttende Prædikat. Ethvert Præ
) Dialogns de connexione inter res et verba. (Opera philos, ed. Erdmann) p. 77.
— Smlgn. min Afhandling om Analogien og dens filosofiske Betydning. (Mindre Ar-
bejder. Anden Række). p. 35.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free