Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tankens Psykologi (Funktioner) - C. Dømmen - d. Dommens Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. d. Dommens Gyldighed, 107
Vor Tanke maa have et Sted at staa paa, og først paa et se
nere Stadium af Eftertanken kan selve dette Sted drages
med ind i Drøftelsen, nemlig naar et andet Udgangspunkt er
vundet. Begyndelsespunktet er i en vis Forstand tilfældigt;
det er maaske historisk og psykologisk forklarligt; men Hi
storien og Psykologien ere selv Del af den Erkendelse, hvis
Gyldighed skal prøves, blive selv Emner for Erkendelses
teorien. Ogsaa fra denne Side viser det sig, at Virkeligheds
begrebet er et Ideal. Det er ikke blot Indholdet af vor Op
fattelse af Virkelighed, det er ogsaa selve det Standpunkt,
ud fra hvilket vi have fundet dette Indhold, der maa gennem
gaa den kritiske Skærsild. Og uden Standpunkt kan dog, som
sagt, ingen Eftertanke øves.
39. Vurderingsdommene frembyde en Analogi til Existen
tialdommene. I deres simpleste, mest uvilkaarlige Form
fremtræde de som blotte Udraabsdomme (se 30). Naar der op
staar Tvivl om den uvilkaarlige Vurderings Gyldighed, -
naar f. Ex. den Ene raaber Afskyeligt!" hvor den Anden
raaber Herligt!" - behøves der ogsaa her et Kriterium.
Og ogsaa her vil det eneste Kriterium vise sig at være Over
ensstemmelse mellem de enkelte Vurderinger. De to mod
stridende Parter maa opsøge Noget, hvis Vurdering de ere
enige om, og saa undersøge, om ikke en af dem begik en
Inkonsekvens ved den Vurdering, der blev Anledning til
Striden. Kunne de slet intet saadant Punkt finde, er Striden
haabløs. Hver Enkelt maa da søge at bevare Overensstem
melsen med sig selv i sine Vurderinger. Men hvad enten der
nu kan blive Enighed eller ikke, vil det vise sig, at ligesom
Virkelighedskriteriet i de enkelte Tilfælde forudsætter visse
Emners Realitet som given, saaledes er der faktisk ved de
Værdidomme, der fældes, forudsat en eller flere Værdier.
Deres Gyldighed drages — i hvert Tilfælde foreløbigt —
ikke med ind i Drøftelsen, men Forholdet til dem betinger
alle andre Værdiers Gyldighed. Saadanne Værdier kunne vi
kalde Grundværdier. En Grundværdi betegner for hver en
kelt Personlighed og for hver enkelt historisk given Menne
skegruppe den Forudsætning, paa hvilken Vurderingen i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
