Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Animisme. 115
Animismen fremtræder i en Række af Former - - fra
Øjebliks- og Specialguder til Polyteismens individualiserede
Gudeskikkelser, og fra disse til en mere eller mindre gen
nemført Monoteisme*). Disse Overgange ere ikke blot af
Betydning for det religiøse Livs Udvikling, men ogsaa for
Tankelivets Udvikling. Den mytologiske Fantasis Individua
lisering af en Gudeskikkelse - - der svarer til den psykolo
giske Overgang fra konkrete til typiske Individualforestil
linger (24) — fører naturligt til, at der skelnes bestemtere end
før mellem de Naturfænomener, der afhænge af Gudens
Indgriben, og Guden selv. Dette Afstandsforhold gør en mere
indgaaende Undersøgelse af selve Naturfænomenerne mulig;
Guden trækker sig tilbage og skjuler sig mere bag sit Værk
end før. Den menneskelige Erfaring faar Tid og Rum til
at brede sig, da den ikke overalt eller ligestrax støder paa
Guden. Og selve Gudeskikkelsen frembyder nu en indre
Sammenhæng, en mere eller mindre konsekvent Karakteri
stik, saaledes at Forestillingen om den betegner et Frem
skridt i psykologisk Indsigt. En typisk Individualforestil
ling forudsætter, at man betragter alle enkelte Ytringer og
Situationer, i hvilke et Væsen lægger sig for Dagen, som
Exempler paa dets Karakter. Den angiver, hvor den er
tydelig, Loven for vedkommende Væsens Udvikling, la loi
du changement (Leibniz). Baade fysisk og psykologisk be
tegner altsaa Polyteismen et stort Fremskridt. Comte har
endog kaldt dens Udvikling det vigtigste Fremskridt inden
for det teologiske Stadium". Ogsaa Overgangen fra Poly
teisme til Monoteisme har naturligvis sin store Betydning.
En absolut Monoteisme er neppe nogensinde gennemført.
Men jo færre Guder der er, des mere kan den guddommelige
Indgriben i Naturfænomenernes Gang nærme sig til et Mini
mum. Paa den anden Side kan den strengeste Monoteisme
faa en Lighed med Troen paa Øjebliksguder, naar den ene
Gud gør altfor mange Mirakler.
Under hele denne Proces er der en Vexelvirkning mellem
religiøse og intellektuelle Elementer, eller, om man vil, mel
lem religiøse Erfaringer og andre Erfaringer. Naar man ved
*) Se min Religionsfilosofi § 46—53. 8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
