Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Tankens Historie - A. Animisme, Platonisme og Positivisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Animisme. 117
Organet for hans Allestedsnærværelse. Linné udledte de
forskellige Arter af organiske Væsener af ligesaa mange
forskellige guddommelige Skaberakter, og Kant fandt i
Gudsbegrebet den eneste mulige Løsning af det store Pro
blem, der stilles ved Modsætningen mellem den moralske
Idealitet og Naturens faktiske Løb.
Der foregaar dog under Tankelivets Udvikling en stadig
Elimination af Animismen. Denne bruges mindre og min
dre til Tydning af foreliggende Emner. Det er ad denne
indirekte Vej, ved Ikke-Brug, at Animismen forsvinder, ikke
ved direkte Modbevis. Modbevises kan den egentlig ikke.
K epler saa et Modbevis mod den Antagelse, at Planeternc
bevægedes af Sjæle, deri, at den bevægende Kraft aftager
med Afstanden*). Men hvorfra kunde han egentligt vide, om
en Sjæls Virken ikke ogsaa aftog med Afstanden?
Animismen har trods Alt udøvet en betydningsfuld Funk
tion under Tankelivets Udvikling. Den var den første sam
menhængende Tankegang, i hvilken Mennesket kunde ind
fatte sine spredte Erfaringer og Oplevelser. Og hvis det
havde været muligt at udvikle og gennemføre Begrebet om
personlige Væsener saaledes, at det kunde afgive Ramme
og Grundlag for al Forstaaelse afJden materielle og den aandc
lige Natur, og tillige vejlede til at stille Forskningen nye Op
gaver, saa vilde dens Tid ikke være forbi. Teologien vilde
da være baade den højeste og den fundamentale Videnskab.
Tankelivets Historie viser, at det ikke har været muligt.
Dertil kommer, at selve det personlige Liv viser sig at
underliggc bestemte Love og selv er en Del af de Emner,
der skulle tydes. Animismen bestaar egentligt i, at en Del
af vor Erfaring, nemlig vor Erfaring om Sjælelivet, lægges
til Grund ved Forstaaelsen af alle andre Dele af vor Erfa
ring. Man kan ikke, med Comte, skeine absolut mellem det
Givne og dets Tydning, da enhver Tydning tilsidst bygger
paa Noget, der selv er givet Tydningen bestaar paa alle Sta
dier i, at det ene Emne kommer til at belyse det andet.
Der er altsaa en stadig Vexelvirkning mellem Erfaring og
*) Smlgn. Den nyere Filosofis Historie. 2 I. 165.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
