Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
TANKENS FORMER (KATEGORIERNE)
A. Kategorilærens Historie og Metode.
51. Gennem den foregaaende psykologiske og historiske
Fremstilling have vi lært de forskellige Trin at kende, ad
hvilke den menneskelige Tanke arbejder sig frem. Gennem
Arbejdet lære vi her som overalt Energien at kende. Sans
ning, Anskuen (med Association) og Dømmen stode psykolo
gisk set som de vigtigste Trin, og Stigningen fra Trin til Trin
betød en stedse klarere Bevidsthed om Emner og Elementer
og deres indbyrdes Forhold. I historisk Henseende var For
holdet mellem Emnerne og deres Tydning Hovedsagen, og
Idealet var her, at Tydningen sker gennem Emnernes gen
sidige Belysning af hverandre, et Ideal, der dog igen viste
tilbage til bestemte Forudsætninger.
Det vil nu være Opgaven at give en Oversigt over de
Grundformer, med hvilke Tanken arbejder, og som betinge
de Forudsætninger, den efter sin Natur er bunden til. Saa
danne Grundformer har man fra gammel Tid kaldt Kate
gorier.
Ordet Kategori betegner, efter en af Aristoteles fast
slaaet Sprogbrug, Udsagn, Prædikat. Der er derfor i videste
Betydning af Ordet uendeligt mange Kategorier. Men i Filo
sofien forstaar man ved Kategori et Grundprædikat, et Grund
begreb, og Kategorilæren sætter sig til Opgave at samle og
ordne de Prædikater, som med større eller mindre Grad
af Bevidsthed anvendes af Tænkningen paa de forskellige
Omraader, hvor den arbejder, og føre dem tilbage til visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
