Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
A. Kategorilærens Historie og Metode.
være en Opgørelse, der kan føre til klar Forstaaelse af
Problemerne.
Der maa (smlgn. 3—4) vel skelnes mellem Grundlaget
og den Eftertanke, der rettes mod det. Eftertanken kan
være nødt til at foretage Distinktioner og fastslaa Forskelle,
der ikke uden videre eller paa samme Maade, som de fore
ligge for Eftertanken, kunne siges at være tilstede i eller
ligge i" Grundlaget. Naturligvis maa der i dette være An
ledning og Berettigelse til at opstille hine Distinktioner;
men de kunne der gøre sig gældende i en anden Form.
Der er Analogi, ikke Identitet mellem Anskuelse og Dom.
De ere begge Former for den psykiske Energi, der paa alle
Trin stræber efter Sammenhæng og Ligevægt; men de ere
to forskellige Former for denne Energi.
Kun i det klarere Bevidsthedsliv kan der f. Ex. skelnes,
som Kant gør det, mellem Stof og Form, eller, som S tumpf
i den nyeste Tid gør det, mellem Fænomener og Funktioner.
(Smlgn. 5). I det uvilkaarlige Sjæleliv træder denne Forskel
ikke frem. Man vil maaske sige, at Funktionerne ere til
stede, selvom de ikke særligt bemærkes og ikke stilles i
Modsætning til Fænomenerne. Men det maa dog i hvert Til
fælde gøre en væsentlig Forskel, om en Tilstand optræder
som udelt Helhed, eller om Analysen har fremdraget For
skelle, – om den (for at bruge Stumpfs Udtryk) optræder
unzergliedert" eller zergliedert". Der er en Kvalitetsfor
skel mellem disse to Former, selvom vi kunne forståa dem
som Former for en og samme Energi paa forskellige Trin.
Det er denne Forskel, der gør, at Kategorilæren, saa vig
tig end dens Sammenhæng med Psykologien (saavel som med
Videnskabens Historie) er, ikke uden videre kan kaldes en
Del af Psykologien. Den staar imellem denne x>g den egent
lige Erkendelsesteori. - - I skarp Modsætning til den Psyko
logisme, d«r udsletter Forskellen mellem de to Dicipliner,
fremtræder der i Tænkningens Historie en stadig Tendens
til uden videre at give Kategorilæren en metafysisk Betyd
ning. Man ser da i den menneskelige Aands Grundbegréber
en umiddelbar Aabenbaring af Tilværelsens inderste Væsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
