Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 111. Tankens Former.
Den platoniske Idelære er det største Exempel paa denne
Antagelse, der senere fremtræder under forskellige Former,,
ikke blot hos Filosofer som Spinoza og Hegel, men ogsaa
hos Naturforskere som Newton (især i hans Begreb om spa
tium absolutum som sensorium dei) — Kategorilæren kan
kaldes en deskriptiv Erkendelsesteori, en Indledning til den
specielle Drøftelse af Erkendelsesproblemet, og den anlæg
ger som saadan andre Synspunkter end Psykologi og Meta
fysik.
53. Nogle Træk af Kategorilærens Historie ville tjene
til Belysning af dens Betydning. Jeg begynder med den
græske Tænknings to store Mestre. Modsætningen mellem
Platon og Aristoteles fremtræder her paa karakteristisk og
lærerig Maade.
For Platon var det Tankens og Livets største Kends
gerning, at det var muligt at danne Begreber, der gælde for
Mangfoldigheder af Emner. Hans Filosoferen var en stadig
Opstigen til Almenbegrebernes, Ideernes Verden. (Smlgn. 44).
Udgaaende fra Emnernes dunkle, kaotiske Grundlag dannede
han en Verden af Prædikater. I Prædikaternes, ikke i Sub
jekternes, Emnernes Verden fandt hans Tanke sit Hjem.
Der ytrer sig her det rigtige Blik, at Prædikaterne ere Tan
kens egentlige Værk og Ejendom. Kun (overser Platon, at
Emnerne ere de stadige Forudsætninger, og at der under
Domsdannelsen finder en stadig Vexelvirkning mellem Sub
jekt og Prædikat Sted, saa at de i den fuldendte Dom gen
sidigt bestemme hinanden. (Se 33—35).
Alle Ideer staa hos Platon ikke paa lige Linie. Gentagne
Gange kommer han i sine Dialoger tilbage til en Klasse
af Ideer, der vise sig at være uadskillelige fra Tankens Virk
somhed, hvilke særlige Emner denne saa angaar. Han er,
som vi tidligere have set, en af Forgængerne for Syntese
teorien. Sjælen maa kunne øve en Sammenfatten, saasandt
den kan have Sansninger af forskellig Art og sammenligne
dem indbyrdes. Og ved selve denne Sammenfatten og Sam
menlignen anvendes visse Prædikater, der udtrykke de For
hold som konstateres : Væren og Ikke-Væren, Lighed og Ulig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
