Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 111. Tankens Former.
Vægt paa dette stadige Grundlag, medens Platon glemmer
det i sin Begejstring for de Ideer, der dog egentligt vare dets
Prædikater. Her viser sig den realistiske Karakter af Ari
stoteles’ Filosofi. Han har et skarpt Blik for, at Tanken
stedse arbejder paa foreliggende Emner.
Emnet, det Givne, er for Aristoteles stedse et Individuelt
(<2to[j.ov xal ev åpid-pq. Categ. c. 5). Kun det Individuelle existe
rer. Tanken har her en af sine Grænser; den behøver
et Udgangspunkt, der selv ikke kan bruges til at bestemme
noget Andet! Længere tilbage kunne vi ikke komme. —
Analogier til dette Begreb fremtræde i den absolute Atom
lære, i Spinozas Substans, i Leibniz’ Monader, i Kanfs
Ding an sich", saavel som i de højere Religioners Guds
begreber. (Smlgn. 34—35). Aristoteles kræver absolut Afslut
ning af Tænkningen. Den ene Grænse ligger altsaa i Subs
tansen"; den anden ligger ide Principer (Jtpyjxi), der betinge
al Døramen og Slutten og derfor ikke selv kunne bevises.
(Avalylica post. I, 22).
De (andre) ni Kategorier ere: Kvantitet, Kvalitet, Rela
tion (7t;6? te), Handlen, Liden, Sted, Tid, Tilstand og Haven
(Besidden af en Egenskab). Denne Liste anser Aristoteles
for fuldstændig, skønt han ikke paaviser Nødvendigheden
af, at netop disse, hverken flere eller færre, gives. Han
anser dem for irreduktible, for selvstændige Synspunkter,
der ikke igen kunne bringes under et fælles Synspunkt,
men kun staa i et Analogiforhold indbyrdes. Udførligere
omtaler han kun de tre første (Kvantitet, Kvalitet og Re
lation).
Af særlig Interesse, især i Sammenligning med Platons
Kategorilære, er Relationens (Forholdsbestemthedens) Kate
gori. Som Exempler nævner han Ligestorhed og Uligestor
hed, Talforhold, Aarsag og Virkning, Erkendelsen og det
Erkendte. Det er Forhold, der netop have deres Rod i den
af Platon til Grund lagte sammenfattende og sammenlig
nende Tankevirksomhed*). Baade Kvalitet, Kvantitet og de
) Se nærmere om Relationsbegrebet hos Aristoteles: Trendelenburg: Ge-
schichte der Kategorienlehre. p. 117—129. — G. Grote: (Aristotle. I. p. 115—122) viser,
at Relationen ligger til Grund ved alle ni Kategorier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
