- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
143

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
A. Kategorilærens Historie og Metode.
noget utydelige sex sidste Kategorier vilde ved nærmere
Betragtning kunne bringes ind under Forholdsbestemthedens
Kategori, og det vil senere vise sig, at der i den nyere Tid
er gjort Forsøg paa at opstille Relationen som den første,
mest omfattende af alle Kategorier. Et saadant Forsøg har
Aristoteles ikke gjort, saa meget end de fleste af hans Ex
empler pege i den Retning. Og Grunden hertil maa sikkert
søges i, at han ikke (i hvert Tilfælde ikke i de Skrifter,
vi have) har forsøgt at bringe de enkelte Kategorier i natur
lig Sammenhæng med Tankens Virkemaade idethele.
De Ændringer, Kategorilæren undergik i Oldtiden efter
Aristoteles, er det for vort Formaal ikke nødvendigt at gaa
ind paa. For den aandelige Udvikling var det dog et karak
teristisk Tidernes Tegn, at den sidste fremragende Tænker
i Oldtiden, Plotinos, begrænsede de aristoteliske Kategorier
til kun at gælde for den sanselige Verden. I den oversanse
lige Verden bortfaldt de Forskelle og Modsætninger, Kate
gorierne betegne, saavel som selve Forskellen mellem Væse
net og dets Prædikater. Alt er der i indre Enhed og har
monisk Fylde. Da Plotinos alligevel vil tænke over denne
oversanselige Verden, nødes han til at benytte nogle af Kate
gorierne; men de faa da en mere eller mindre mystisk Be
tydning*). Paa lignende Maade stillede den kristelige Teologi
sig. Augustin us bebrejder i sine Confessiones (IV, 16) sig
selv, at han i sin Ungdom har været saa optagen af Aristo
teles’ Lære om Kategorierne (decem prædicamenta), da de
jo dog ikke kunne tjene til at tænke Gud, hos hvem der
ikke kan skelnes mellem Væsen og Egenskaber. Gud kan
ikke være sine egne Egenskaber underordnet (subjectum);
man kan f. Ex. ikke skeine mellem ham og hans Godhed. Den
Vanskelighed, al teologisk Tænken har at kæmpe med,
traadte her tydeligt frem. Og det var Nyplatonikerne, der
først havde følt den. —
Afset herfra raadede den aristoteliske Kategorilære i Aar
tusinder, og dens Eftervirkninger kunne stadigt spores.
) Smlgn. Arthur Drews: Plotin and der Untergang der antiken Weltanschau-
ung. (1907). p. 158-173.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free