Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 111. Tankens Former.
sekvent burde have havt Plads i Kanfs Kategorilære, nemlig
Begrebet Relation (Forholdisbestemthed). Det ses af Kanfs
Optegnelser til Kritik der reinen Vernunft" (de af Benno
Erdmann udgivne Reflexioner"), at det var ved at sysle
med Relationsbegrebet og dets Betydning for Tænkningen,
at han blev klar over Syntesen som al Bevidstheds og al
Tænknings Grundform. Han udtaler saaledes ikke blot: V°r
Fornuft indeholder ikke Andet end Relationer," men ogsaa:
Forholdets (Bevidsthedsenhedens) Kategori er den vigtigste
af alle. Ti Enhed angaar egentligt kun Forholdet."*) Han
har altsaa antaget en meget nøje Sammenhæng mellem Be
greberne Syntese og Relation. Naar han ikke har opført dem
mellem sine Kategorier, har Grunden været, at han betrag
tede dem som Forudsætninger for alle de specielle Katego
rier. Derfor har den anførte betydningsfulde Ytring ikke
faaet Indflydelse paa hans systematiske Fremstilling.
En væsentlig Indvending mod Kants Kategorilære er det,
at han indsnevrer Begrebet Kategori for meget. — For det
Første skulle Rum og Tid ikke være Kategorier, men Ans
kuelsesformer". Men i vor Erkendelse stanse vi ikke ved
den blotte Stirren paa, hvad der breder sig; i Rum og Tid ;
det er de bestemte Rums- og Tidsforhold, vi have med at
gøre, Forhold af ejendommelig Art, der ikke falde sammen
med noget af de Forhold, Kants Kategorier betegne, men som
dog maa regnes med til de Grundforhold, vi arbejde med
i vor Tænkning. Kant gør paa dette Punkt for skarp en
Sondring mellem Anskuelse" og Fbrstand". For det
Andet regner han ikke de rent logiske Forhold Identitet,
Forskel og Lighed med til Kategorierne, uagtet de, som Platon
allerede klart saa, ere de simpleste jog nødvendigste af de
Former, med hvilke vor Tanke arbejder, og uagtet vi lige
saavel maa spørge om disse .Formers Gyldighed som ora
Gyldigheden af Begreber som Størrelse og Aarsag. - - For
det Tredie skeiner han skarpt mellem Kategorier, der stedse
anvendes paa endelige, begrænsede Forhold, og Ideer" (til
•) Se Om Kontinuiteten i Kants filosofiske Udoikling. (Vid. Selsk. Skr. 6. Række.
p. 53. kfr. p. 27).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
