- Project Runeberg -  Den menneskelige Tanke : dens Former og dens Opgaver /
149

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149
A. Kategorilærens Historie og Metode.
konkrete Kategori, den, der i sin Forholdsbestemthedslov
indeholder alle andre Kategorier i sig. Hans logiske System
ser i Kraft af Trehedens Lov saaledes ud:
I. Væren. a. Kvalitet, b. Kvantitet, c. Grad.
11. Væsen. a. Grand. b. Fænomen. c. Virkelighed.
111. Begreb. a. Subjektivt Begreb. b. Objektivt Begreb.
c. Ide.
Fra de simpleste Tanker (I) skrides frem til Tanker, der
tydeligt ere forholdsbestemte (II), og fra disse til Tanker,
der udtrykke Helheder (III). Ved Ide forstaar Hegel, lige
som Kant, et Totalitetsbegreb. Ideen er frigjort fra alle de
Begrænsninger og Modsigelser, alle forudgaaende Led i Sy
stemet mere eller mindre lide under.
Men Hegel forkaster bestemt Kants Begrænsning af Kate
gorierne og Ideerne til at være menneskelige Grundtanker,
hvis Anvendelighed først skulde prøves. Hans Kategorilære
er ligesom Platons og Aristoteles’ en Metafysik. Kategorierne
ere Tilværelseslove, ikke blot menneskelige Tankelove, og
hvad der driver frem fra Trin til Trin, hvad der virker i
den dialektiske Metode, er Tilværelsens eget inderste Væsen.
Hegel kunde sige med Goethe: Ist nicht der Kern der Na
tur Menschen im Herzen?" Det er Tilværelsens Væsen som
ideal og absolut Helhed, der, fordi den ikke kan udtømmes
i nogen enkelt Tanke, nøder Tanken til at gaa frem til stedse
højere Enheder. Tankens Lov er Et med Tilværelsens egen
Lov.
Selvom man vilde gaa ind paa denne Opfattelse, vilde
der ikke være nogen Grund til at antage, at Modsigelsen
skulde være det eneste Motiv, der driver Tanken fremad.
Der kan opstaa nye Emner, der kræve deres Ret, selvom
de ikke staa i Modsigelse med andre Emner, og som kunne
hidføre Undergang for nogle Kategorier og Omdannelse af
andre, eller kræve helt nye Kategorier. Og Eftertanken kan
ogsaa drives frem til Formodninger eller ny Søgen ved en
Tendens til Expansion, til at udstrække vunden Indsigt ud
over det hidtil Foreliggende, en Tendens, der er af saa
stor Betydning for Aandslivets Udvikling. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:55:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hhtanke/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free