Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
A. Kategorilærens Historie og Metode.
Konvergens mellem de forskellige Kataloger. Konvergensen
viser sig især i den Vægt, der lægges paa Bevidsthedens,
særligt Tænkningens sammenfattende eller forbindende Ka
rakter og, i nøje Sammenhæng dermed, paa . Forholdsbe
stemtheden, Relationen som nødvendig Følge deraf og des
uden som fælles Karaktertræk for de speciellere Begreber.
Det er af ikke ringe Interesse, at der i et Hovedpunkt af
Kategorilæren, denne centrale Del af Filosofien, findes en saa
dan Overensstemmelse. De speciellere Kategorier hænge ikke
saa nøje sammen med Tankens almindelige Natur, at de
skulde kunne udledes af denne uden videre. De faa en mere
historisk Karakter, og den. Orden, i hvilken de anbringes,
betinges paa mange Maader ved speciellere filosofiske Pro
blemer og Synsmaader, Noget, der især tydeligt ses hos Re
nouvier og Hartmann. —
Naar nogle Forfattere (Lotze, Sigwart, Wundt), følgende
Her bart, sætte Kategorierne Genstand og Egenskab forud
for Kategorien Forhold, maa den Indvending gøres, at en
Genstands Begreb kun indeholder Forhold indenfor den
selv og til andre Genstande, og at Egenskaber kun udtrykke
saadanne Forhold. Og dertil kommer som den væsentligste
Indvending, at Genstanden kun kendes som Tankens Gen
stand; den kan da ikke selv være den første Kategori. Ari
stoteles stillede den ganske vist først; men han føjede til,
at den egentligt ikke var nogen Kategori, da den netop var
det, der skulde have sin Bestemmelse gennem alle Kate
gorier. —
57. Hvad Kategorilærens Metode angaar, er det allerede
sagt, at Kategorierne maa findes ved, at Eftertanken søger at
udskille de Former, i hvilke Tankelivet uvilkaarligt bevæger
sig i Vexelvirkning med Emner og Opgaver. De enkelte Ka
tegorier opstaa til forskellige Tider og i forskellig Sammen
hæng. Men Fremstillingen af dem kan anlægges saaledes,
at vi begynde med de simpleste og skride frem til de mere
indholdsrige. De simpleste ville sandsynligvis være de, der
hænge nærmest sammen med Tænkningens Natur og der
for udtrykke de mest nødvendige Forudsætninger, Emnerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
