Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Tankens Former (Kategorier) - A. Kategorilærens Historie og Metode - B. Fundamentale Kategorier (Syntese, Relation, Kontinuitet — Diskontinuitet, Lighed — Forskel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111. Tankens Former.
154
maa fyldestgøre; de maa derfor ogsaa gælde i det største
Omfang. De kunne blot angive de Fordringer, der overhove
det maa stilles til ethvert Emne, der skal kunne tænkes.
Jo indholdsrigere en Kategori er, des mindre omfattende
en Kreds af Fænomener vil den kunne anvendes paa. Det
er en Regel, der gælder for alle vore Begreber, at Indhold
og Omfang — ved Begreber, der ligge i samme opstigende
Række — staa i omvendt Forhold til hinanden. Deraf ud
springer, som det senere vil vise sig, et af de største Pro
blemer for vor Erkendelse.
Overgangen fra den ene Kategori til den anden, altsaa
fra de simplere til de indholdsrigere, nødvendiggøres ved,
at der fremtræder Emner eller Elementer, der ikke fyldest
gøres ved de simplere, mere omfattende Kategorier. Tilvæ
relsen er da rigere end Tanken. Der maa da søges efter
speciellere Kategorier, Former, i hvilke de nye Emner eller
Elementer kunne komme til deres Ret. De speciellere Kate
gorier ville ikke kunne udledes af de mere almene; men
det vil maaske være muligt at vise, at de ere Former, i
hvilke de mere almene Kategorier maa optræde under be
stemte givne Forhold, eller at finde Mellemled mellem de
gamle Kategorier og de nye. Paa ethvert Punkt staar Tan
kens egen Natur i Vexelvirkning med dens Emner og dens
Opgaver. Der vil være en stadig Brydning mellem de to
Sider, en Brydning, der i vore Dage har fremkaldt en Strid
mellem Kriticisme og Pragmatisme. Kategorilæren behøver
ikke at gaa ind paa denne Strid, der hører ind under Drøf
telsen af selve Erkendelsesproblemet. Men den vil maaske
kunne yde Bidrag til Belysning af Stridsspørgsmaalet.
B. Fundamentale Kategorier.
58. Hvad der er givet som Emne for Eftertanke, er stedse
en Helhed, denne være nu løs og skiftende, eller fast og varig.
Hvis Emnet var et absolut Enkelt, vilde Tanken blive Et
med en Stirren og føre til Extase. Selv i det Øjeblik, Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
